Første elektriske betonbil med transportbånd

Første elektriske betonbil med transportbånd

Unicon præsenterer i samarbejde med Volvo Trucks og Liebherr-Mischtechnik verdens første fuldt elektriske betonbil med transportbånd på TRANSPORT 2025 i Herning

Lanceringen markerer ikke blot en ny milepæl i Unicons omstilling af sin flåde, men også det ultimative udviklingsskridt for hele branchen, da mere end 95% af Danmarks ca. 600 betonbiler i dag har transportbånd.

Det er nu muligt at indsætte elektriske betonbilsløsninger med transportbånd, når Unicon og Volvo Trucks i samarbejde med Liebherr-Mischtechnik præsenterer verdens første elektriske betonbil med transportbånd fra den 3. - 5. april på TRANSPORT 2025 i Herning.

Bilen er en Volvo FM Electric 8x4 Tridem med 450 kWh batterikapacitet, der har en 10 kubikmeter tromle og et transportbånd af typen 12+4 meter, der kan udlægge beton på byggepladsen. 

Den elektriske betonbil kan uden hjælp fra en mobil betonpumpe løse mange forskellige opgaver på byggepladserne og vil fra maj dagligt levere færdigblandet beton med udgangspunkt i Unicons Avedøre-fabrik - uden emissioner på hverken veje eller byggepladser.

- Verdens første elektriske betonbil med transportbånd er en rigtig gamechanger for Unicon, da vi nu har mulighed for at udføre alle distributionstyper elektrisk. Med denne løsning bliver det for første gang muligt at tilsikre emissionsfri levering, når betonen skal udlægges med transportbånd. 

Bilen er specielt egnet til brug i byer eller på byggepladser med begrænset plads og særlige støjkrav. Samtidig forventer vi, at efterspørgslen på emissionsfrie leveringsløsninger vil stige markant de kommende år som følge af de skærpede klimakrav i det nye byggereglement, forklarer Christian Elleby, Supply Chain & Procurement Director i Unicon.

Det nye byggereglement, som træder i kraft 1. juli 2025, betyder blandt andet, at nybyggeri i gennemsnit kun må udlede 7,1 kg CO2 pr. kvadratmeter. 

Modsat tidligere bliver transporten af materialer fra leverandør til byggeplads nu en del af LCA-beregningen for byggeriet. D

erfor markerer introduktionen af elektriske betonbiler med transportbånd ikke blot en milepæl for Unicon, men også et vigtigt bidrag til at hjælpe bygherrer og entreprenører med at leve op til de nye krav.

Mod en emissionsfri flåde

Unicon har flest elektriske betonbiler i Europa. De 10 nuværende elektriske betonbiler har rundet 300.000 km. i Danmark og er for længst blevet en del af hverdagen. 

Unicon har sat et mål om at reducere CO2-udledningen fra sin flåde med 30 procent i 2025 sammenlignet med 2019. Unicon har samtidig en klar strategi om, at flåden af betonbiler skal være emissionsfri i 2035.

Lanceringen af verdens første elektriske betonbil med transportbånd er fortsættelsen af en stolt tradition, hvor Unicon præsenterer nyheder på messen i Herning - i 2021 var det verdens første serieproducerede elektriske betonbil, og i 2023 var det verdens første elektriske trækker- og betontrailerkombination. 

Men netop den elektriske båndbil med transportbånd har været et meget stort ønske fra Unicons side, da beton i overvejende grad udlægges med transportbånd i Danmark. Med lanceringen tager Unicon derfor et stort skridt mod en fuldstændig emissionsfri lastbilflåde efter flere års intensivt udviklingsarbejde i samarbejde med Volvo Trucks og Liebherr-Mischtechnik.

-kis

3/4 2025
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til