Gammel kending får tøjlerne i Bygma Roskilde– Det er med stor stolthed, at jeg vender tilbage til Bygma Roskilde. Jeg kender huset indefra og ved, hvilket stærkt hold jeg får lov til at stå i spidsen for, siger Lasse Reimers.

Gammel kending får tøjlerne i Bygma Roskilde

Steen Vulpius forlader rollen som direktør i Bygma Roskilde til fordel for en stilling i som direktør i kædens Region NØ. Hans afløser i Roskilde bliver Lasse Reimers, som har været i kæden siden 2003, hvor han startede som sælger i netop Roskilde

Bygma Roskilde får ny direktør, når Lasse Reimers overtager posten som afløser for Steen Vulpius, der fremover indtager rollen som regionsdirektør for Region NØ i Bygma.

50-årige Lasse Reimers har en lang og stærk tilknytning til Bygma. I 2003 begyndte han sin karriere i Bygma Roskilde som sælger og sidenhen som ekstern sælger. Efter 10 år i Bygma Roskilde fortsatte han i Bygma Amager, hvor han blev salgschef og senere udnævnt til direktør. 

Lasse Reimers siger selv om sin nye rolle:

– Det er med stor stolthed, at jeg vender tilbage til Bygma Roskilde – denne gang som direktør. Jeg kender huset indefra og ved, hvilket stærkt hold jeg får lov til at stå i spidsen for. 

- Vi har et fantastisk fundament, og jeg glæder mig til at bygge videre på den gode forretning og samtidig styrke samarbejdet med både kunder og kolleger.

Den tiltrædende regionsdirektør for region NØ og afgående direktør for Bygma Roskilde, Steen Vulpius, udtaler:

- Lasse Reimers kender både kulturen, kunderne og forretningen, og han har allerede vist, at han kan skabe resultater gennem målrettet ledelse og tæt samarbejde med medarbejderne. Jeg er overbevist om, at Lasse vil fortsætte den positive udvikling, vi har skabt sammen i Bygma Roskilde.

Med Lasse Reimers ved roret står Bygma Roskilde klar til at gribe fremtidens muligheder – med ambitionen om at fortsætte væksten og styrke relationerne til både kunder og samarbejdspartnere.

-dc

9/12 2025
  • Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter
  • Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    byggeri ›En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer