Historisk stigning i tomme erhvervslokalerUdsigten til økonomisk opbremsning gør virksomhederne mere tilbageholdende i forhold til leje af både kontorer, butikker og lager-/produktionslokaler, mener bl.a. Dansk Industri. Arkivfoto

Historisk stigning i tomme erhvervslokaler

For første gang i otte år stiger udbuddet af alle tre typer erhvervslokaler - kontorer, butikker samt lager-/produktionslokaler - på samme tid, viser tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk

I øjeblikket stiger udbuddet af alle typer erhvervslokale - kontorer, butikker samt lager-, logistik- og produktionslokaler - og det er første gang siden 2010/11, da finanskrisen toppede.

- I meget lang tid har vi ikke oplevet en stigning i udbuddet for alle tre typer erhvervslokaler samtidig, for generelt er udbuddet faldet, så der efter finanskrisen er blevet længere mellem de ledige erhvervslokaler. Men nu tyder det på en vending: For butikker har vi set stigende udbud - endda fra et ret højt niveau - gennem to år, for kontorer er udbuddet steget i halvandet år efter fire-fem år med næsten konstant fald i udbuddet, og de to sidste kvartaler har vi kunnet registrere øget udbud af logistiklokaler og fabrikshaller, siger analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk.

Portalen er ejet af landets ejendomsmæglere ligesom søsterportalen Boligsiden.dk. På landsplan er cirka 9800 lokaler og erhvervsejendomme lige nu udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk.

Aktuelt er 6,6 % af butikslokalerne udbudt - det højeste Ejendomstorvet.dk har registreret i de 17 år, portalen har statistisk sikre data for. For kontorer er udbuddet 7,6 % af de samlede kontorarealer - en stigning fra 6,7 % i tredje kvartal af 2018, og de to sidste kvartaler er udbuddet af lager- og produktionslokaler steget med i alt 84.500 kvadratmeter og udgør 1,9 %.

Virksomheder afventer
Ifølge Dansk Industri afspejler tallene blandt andet en kommende økonomisk opbremsning.

- Vi har stor usikkerhed om den nærmeste fremtid og udsigt til, at den økonomiske vækst i de kommende år ikke vil være lige så høj som tidligere. Der er fortsat hverken fundet løsninger på Brexit eller handelskrigen mellem USA og Kina, ligesom tysk industri ikke har genfundet melodien. Kombinationen af usikkerhed og udsigten til lavere vækst kan få mange virksomheder til at være mere afventende med at skaffe nye lokaler, siger chefanalytiker Allan Sørensen.

En lignende vurdering lyder fra Dansk Ejendomsmæglerforening:

- Stigningerne i udbuddet af alle typer af erhvervslokaler er et forsigtigt tegn på, at farten i dansk økonomi er aftaget, som vi også har set det i vores omverden. For virksomheder, der er på udkig efter nye lokaler, betyder et stigende udbud til gengæld, at det kan blive lidt lettere at finde optimale kvadratmeter, siger administrerende direktør Ole Hækkerup.

Dansk Industri peger samtidig på, at der siden 2011/12 har været en stigning i byggeriet af nye erhvervslokaler, dog med en opbremsning de to seneste år. Desuden ligger udbuddet af lager- og produktionslokaler, trods stigningen de to seneste kvartaler, fortsat på et ret lavt niveau.

-los


18/12 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv