Husejere frifundet i sag om plastvinduer
Retten i Hjørring har frifundet to husejere for at skulle betale hver 5000 kr. i bøde, fordi de nægtede at fjerne de plastvinduer, de havde fået sat i deres hus. En sejr for moderne vinduer, mener brancheforeningen VinduesIndustrien
Da Lone Engberg og Palle Sørensen i 2015 skiftede vinduer i deres nu tidligere hus, som sagen drejer sig om, i Lønstrup, var deres højeste prioritet at finde nogle vinduer, som æstetisk passede til huset og til området: Udformningen af vinduerne skulle ligne de originale vinduer så meget som overhovedet muligt. Næstøverst på prioriteringslisten var, at vinduerne skulle være lette at vedligeholde pga. beliggenheden ved kysten. Ud fra de overvejelser og blandt flere forskellige muligheder valgte de vinduer i plast.
Forinden havde parret orienteret sig i lokalplanen for området. Og heri er kravene til vinduernes design i den gamle fiskerby meget nøje beskrevet. De krav overholdt de valgte vinduer da også. Men der stod samtidig, at vinduer ikke må være lavet af plast:
- Vi så godt den formulering med, at plast ikke var tilladt, men vi kunne samtidig konstatere, at lokalplanen ikke blev håndhævet, og antog derfor, at det var en fejl, som ikke var blevet rettet. Samtidig er og var vi fuldt ud klar over, at der ikke er hjemmel i Planloven til at forbyde et i forvejen lovligt materiale, forklarer Lone Engberg, som altså vurderede, at afsnittet i kommunens lokalplan er ugyldigt.
Men kommunen stod fast, og efter en proces, der varede flere år, og endda blev behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet, endte det med en bøde på 5000 kr. til dem hver. Eftersom parret var overbeviste i deres sag, undlod de at betale bøden, fordi de ønskede, at sagen kom for en domstol.
D. 21. juni i år frifandt Retten i Hjørring dem med den begrundelse, at afslaget på dispensation var ugyldigt, idet afslaget ’ikke indeholder en tilstrækkelig og konkret vurdering med inddragelse af alle relevante og saglige kriterier’, og at ’de isatte vinduer – efter det oplyste – lever op til lokalplanens krav om fremtræden, at vinduerne er monteret i de oprindelige vindueshuller, at de har en udformning, der er lig de vinduer, der sad i huset i 1973, samt at det selv på kort afstand ikke er muligt at skelne mellem de isatte vinduer og aluminiumsvinduer.’
Professor: Må forventes, at tidligere praksis revideres
Professor i miljøret ved Københavns Universitet, dr. Jur. Peter Pagh har med stor interesse fulgt sagen og selv diskuteret juraen bag problemstillingen med Lone Engberg under forløbet. For ham er den nemlig et billede på, at lokalplaner iht. Planloven og EU-lovgivningen kan stille krav om visuel fremtræden – men kun i meget særlige tilfælde om materialer – selvom det er en udbredt praksis blandt danske kommuner.
- Efter min vurdering er dommen rigtig. Den slår fast, at kommunen skulle have givet parret dispensation til at lade vinduerne sidde i huset, og den er dermed en underkendelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (nu Planklagenævnet), hvis afgørelse heller ikke var tilstrækkelig velbegrundet, siger han og peger dermed på de to afgørelser som det centrale i sagen.
Dommen refererer da også til dem begge.
- Dommen kommer til at betyde, at Planklagenævnet fremover i sager om lokalplanforbud mod plastvinduer vil være tvunget til konkret at tage stilling til, om der ift. den enkelte ejendom er en planlægningsmæssig begrundelse for at forbyde plastvinduer. Den form for stillingtagen har manglet gennem flere år, tilføjer professoren, som ikke tøver med at kalde dommen principiel:
- Fremover må forventes, at nævnet reviderer sin egen tidligere praksis, da der i modsat fald må forventes en eller flere sager i fremtiden vil blive prøvet ved domstolene," vurderer han.
VinduesIndustrien: En sejr for moderne vinduer
Hos brancheforeningen VinduesIndustrien har man også fulgt sagen fra Lønstrup tæt gennem flere år. Foreningens medlemmer oplever nemlig hyppigt, at kommuner rundt omkring i landet hænger fast i gamle fordomme og forsøger at afskære husejerne fra at bruge vinduer i et eller flere bestemte materialer, som ellers er helt lovlige. Og den form for materialediskrimination er et problem, vurderer man:
- Vi ser det her som en sejr for moderne vinduer. Vores produkter skal leve op til en lang række krav i både national lovgivning og helt ned til lokalplanniveau. F.eks. ift. isoleringsevne, klimabelastning, dimensionering af profiler og sprosser og meget andet. Derfor er der over de seneste år udviklet mange nye multimateriale-vinduer, som i deres fremtræden passer til den varierede danske facadearkitektur, og samtidig lever op til verdens skrappeste energikrav, lyder det fra VinduesIndustriens formand, Claus Arberg, som samtidig er formand for brancheforeningens plastsektion og direktør for Hvidbjerg Vinduet.
Foreningens ca. 50 medlemsvirksomheder fremstiller flere hundrede forskellige vinduestyper til både nybyg og udskiftning. Tilsammen leverer virksomhederne vinduer til bygninger med vidt forskelligt facadeudtryk og fra mange forskellige tidsaldre. Og man skal helt tæt på for at se forskel på, hvilket materiale, vinduerne er fremstillet af.
- Vi hilser det velkomment, at kommunerne tager stilling til vinduernes design og udformning. Men de skal overlade til fagfolk og bygherre at beslutte, hvilket materiale vinduerne bedst fremstilles i. Og når et materiale en gang er lovligt, skal de ikke gå ud og forbyde det i deres lokalplaner, medmindre der er tale om en fredet og historisk bygning eller bymidte af helt særlig karakter. Det har vi nu endelig fået rettens ord for, siger Claus Arberg.
-kj
