Hustømrerne vinder CSR pris- Vi samler medarbejderne til en rigtig god sammenkomst, så alle ved at de har været med til at vinde denne pris og at de alle gør en forskel i det daglige, fortæller afdelingschef hos Hustømrerne

Hustømrerne vinder CSR pris

Tirsdag uddelte Aalborg håndværkerforening, sammen med Aalborg kommune, den såkaldte ’Drop-In pris’ til Hustømrerne for deres ukuelige indsats for social rummelighed og mangfoldighed

Tirsdag blev Hustømrerne i Aalborg hædret, da Aalborg håndværkerforening, sammen med Aalborg kommune, uddelte den årlige såkaldte ’Drop-In pris’. En pris der gives til lokale virksomheder der arbejder aktivt med social rummelighed og mangfoldighed.

Hustømrerne fik prisen på baggrund af deres brede indsats i arbejdet med at tage socialt ansvar. Her blev virksomheden blandt andet fremhævet for stædigheden i forhold til at åbne døren for flygtninge, ekskriminelle, fleksjobbere m.m. og for at blive ved med at skubbe systemet til at blive bedre. For at alle nytilkomne integreres i virksomheden både socialt og fagligt, samt det konstant højt lærlinge-, elev- og praktikant niveau på mindst 10 procent.

Vi viser, at det ikke behøver at være så svært
Om prisen siger afdelingschef i Hustømrerne Morten Sort Mouritsen:

- Vi er meget beærede over at vores arbejde med mangfoldighed bemærkes.
Det er dog lige så vigtigt for os, at vise overfor andre virksomheder at det slet ikke behøves være så svært at gøre en forskel. Og derfor er det fedt at Drop-in prisen gør opmærksom på dette.

Medarbejdernes skal fejres
Med æren medfølger en check på 5000 kr. og dén ved afdelingschef Morten Sort Mouritsen godt hvad skal bruges til:

- Vi samler medarbejderne til en rigtig god sammenkomst, så alle ved at de har været med til at vinde denne pris og at de alle gør en forskel i det daglige.

- jhn

Fakta: Drop-in prisen
Som navnet antyder henviser Drop-in prisen til, at virksomheder skaber plads og rummelighed til, at medarbejdere med særlige behov kan ’droppe in’.

Aarhus håndværkerforening og Aalborg kommune vil med prisen fremhæve, at det kan være god forretning at tage et socialt ansvar. Både forskning og erfaring viser nemlig, at en mangfoldig virksomhed med mange forskellige medarbejdere klarer sig bedst på markedet.


4/5 2017