Hvornår er julefrokosten en arbejdsskade?Den årlige julefrokost kan desværre godt ende med et brækket ben på dansegulvet eller et styrt på cyklen på vej hjem og her er tidspunktet for skaden afgørende.

Hvornår er julefrokosten en arbejdsskade?

Hvis firmajulefrokosten ender med et brækket ben eller skæve briller, er det så virksomhedens arbejdsskadeforsikring eller medarbejderens egen ulykkesforsikring, der dækker?

Samfund - Kultur

Julen står for døren, og det samme gør firmajulefrokosterne med snaps, dans og hvad der ellers hører sig til. Den festlige aften kan desværre godt ende med et brækket ben på dansegulvet eller et styrt på cyklen på vej hjem. Men hvilke skader dækker arbejdsgiverens forsikring i forbindelse med årets julefrokost?

- Hvis skaden skal betragtes som en arbejdsskade, er det først og fremmest afgørende, at det er arbejdsgiveren, der står bag festen. Hvis medarbejderne selv har besluttet at holde en julefrokost, vil arbejdsgiverens forsikring altså ikke dække skaden, hvis uheldet er ude, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen.

Sluttidspunkt afgørende
Ifølge reglerne dækker arbejdsskadeforsikringen dog kun frem til julefrokostens officielle sluttidspunkt.

- Så hvis en medarbejder fortsætter festen på arbejdspladsen eller tager videre i byen efter julefrokostens afslutning og falder på cyklen, så er vedkommende ikke længere forsikret af sin arbejdsgiver. For virksomhederne kan det derfor være en rigtig god idé at skrive et sluttidspunkt på invitationen, siger Mette Møller Nielsen.

Promille og sted har ingen betydning
En julefrokost kan godt ende med at blive en våd affære med snaps og juleøl, men det har ingen betydning for reglerne, om medarbejderen er beruset eller ej. Det er heller ikke afgørende, om julefrokosten finder sted på arbejdspladsen eller ude i byen. Det afgørende er, om skaden sker inden for julefrokostens officielle tidsramme, og om det er arbejdsgiveren, der står bag festen.

- Hvis det, som medarbejderen foretager sig, når ulykken sker, er en del af julefrokosten, så er der tale om en arbejdsskade. Og så har det ingen betydning, hvordan uheldet sker, eller om medarbejderen er meget beruset, når han eller hun styrter på dansegulvet, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

-jhn

 

29/11 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv