Hvornår kan der opnås håndværkerfradrag og servicefradrag? Bliv klogere her- I praksis kan det være svært at finde ud af, om man kan få håndværker- eller servicefradrag, medmindre det 'klokkeklart' fremgår af reglerne, siger Søren Bech, fra PwC.

Hvornår kan der opnås håndværkerfradrag og servicefradrag? Bliv klogere her

Skatterådet har i en række nye afgørelser afgjort, om der kunne opnås håndværker- og servicefradrag eller ingen af delene. Det understreger, hvor vigtigt det er at være helt sikker på, hvilke ydelser der faktisk giver ret til fradragene

Håndværkerfradraget blev genindført i 2025 i en mere 'grøn' udgave med mulighed for at få fradrag for energibesparende foranstaltninger.

I 2025 er håndværkerfradraget på 8600 kr. pr. person og gives kun på arbejdslønnen, så her bør man huske at få den specificeret på fakturaen.

Hvis der er to i husstanden, er fradraget i alt på 17.200 kr. i 2025 svarende til en skattebesparelse på ca. 4300 kr. Servicefradraget er op til 17.500 kr. pr. person i 2025.

I 2026 er håndværkerfradraget umiddelbart fastsat til 9000 kr. pr. person og servicefradraget til 18.300 kr. pr. person.

- I praksis kan det være svært at finde ud af, om man kan få håndværker- eller servicefradrag, medmindre det 'klokkeklart' fremgår af reglerne.

- Et godt eksempel er, at man kan få håndværkerfradrag på service af varmepumper, men ikke på ventilationsanlæg - det kan nok være vanskeligt at forstå. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i reglerne, så man ikke indberetter noget forkert til Skattestyrelsen.

- Borgere kan dog spørge skattemyndighederne, som det også er sket i de nye sager, forklarer Søren Bech, skatteekspert i PwC.

Skatterådet har på det seneste taget stilling til tre sager om håndværker- og servicefradrag for forskellige ydelser og investeringer. Her er et overblik over de seneste afgørelser.

Selvstændigt husbatteri
Skatterådet har afgjort, at håndværkerfradraget ikke kan bruges på et 'selvstændigt' husstandsbatteri. Det vil sige et batteri, der ikke er tilsluttet et solcelleanlæg.

Håndværkerfradraget gives fortsat på arbejdslønnen ved installation af et solcelleanlæg og et sammenhørende husstandsbatteri.

Ønsket med det 'selvstændige' husstandsbatteri var at lagre energi fra elnettet, når strømmen var billig, og så bruge strømmen, når den var dyrest.

Investeringen skulle også forøge energieffektiviteten i private hjem og dermed potentielt mindske behovet for fossile kraftværker som reserve.

Det påvirkede dog ikke afgørelsen, da Skatterådet alene forholdt sig til, hvad der står i bestemmelsen, nemlig at kun 'Installation, reparation eller udskiftning af solceller herunder i kombination med batteri giver mulighed for håndværkerfradrag.

- Selvom man kan have stor forståelse for ønsket om at reducere sine udgifter til energi ved at lagre energien, når den er billigst, og bruge den senere i spidsbelastningerne, så giver de nuværende regler for håndværkerfradrag ikke mulighed for det, siger Søren Bech.

Service på ventilationsanlæg
I en anden ny afgørelse har Skatterådet vurderet, om det er muligt at få håndværker- eller servicefradrag for service på ventilationsanlæg, ventilationsrens inkl. mekanisk rensning af ventilationskanaler, indregulering af ventiler samt mindre reparationer af ventilationsanlæg i private boliger.

Skatterådet godkendte hverken service- eller håndværksfradrag, fordi ydelserne ikke blev anset for at være 'almindelig dagligdags rengøring', der er omfattet af reglerne for servicefradrag.

Ydelserne blev heller ikke vurderet til at være installation, reparation eller forbedring af ventilation og kunne dermed ikke give håndværkerfradrag.

Skatterådet fandt dog, at der kunne gives håndværkerfradrag for arbejdsløn i forbindelse med reparation af ventilationsanlægget.

Service på varmepumper
Endelig har Skatterådet i en anden afgørelse taget stilling til, om servicering af luft til luft- og luft til vand-varmepumper er omfattet af servicefradraget eller det 'grønne' håndværkerfradrag.

Skatterådet afgjorde, at der ikke kunne gives servicefradrag for denne service, da den ikke blev ansat for at være 'almindelig dagligdagsrengøring'. Samme konklusion kom Skatterådet også frem til i 2022.

Skatterådet fandt dog, at service på varmepumper er omfattet af det 'grønne' håndværkerfradrag.

Det skyldes, at de ydelser, der står nævnt i reglerne, kun er eksempler og ikke en fuldstændig liste. Derfor kan service på varmepumper også give ret til det 'grønne' håndværkerfradrag.

Skatterådet bekræftede også, at beløbene i forespørgslen typisk kunne anses som arbejdsløn. Det skyldes, at udgifterne til materialer, planlægning og koordinering blev anset for at være minimale.

- Der er en stor interesse for service- og håndværkerfradraget, så i fremtiden må vi også forvente, at der løbende vil være sager hos skattemyndighederne om, hvorvidt man kan få det høje servicefradrag eller det lavere håndværkerfradrag, eller ingen af delene, siger Søren Bech.

-dc

16/9 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige