Junglehostel åbner på Nørrebro

Junglehostel åbner på Nørrebro

Plan1 Cobblestone Architects står bag indretningen af hostellet Urban Camper, der er inspireret af backpackerrejser i Sydamerika

Urban Camper er navnet på et nyt hostel på ydre Nørrebro i København, som fra ende til anden er bukket over temaet jungle. Indenfor sover de op til 160 overnattende, som primært er unge rygsækrejsende fra udlandet, i store brandsikrede jungletelte. På siderne af teltene og ned fra loftet hænger lange, grønne lianer. I lounge- og barområdet er der rå træ på tapetet og planter i loftet. Alt sammen midt i Nørrebros hektiske asfaltjungle, hvor gæsterne samtidig kan udforske områdets kvarterer, barer og butikker.

- Vi fik ideen til konceptet efter flere rejser rundt omkring i Sydamerika. At sove i telte indenfor er ikke set før i hotelbranchen, men det er sjovt og uhøjtideligt og bringer folk sammen. Det oplevede vi på vores rejser i Sydamerika, og det er blevet endnu vigtigere for de unge i dag. Konceptet må gerne være anderledes, så længe det er rent, man har en god seng at sove i, og prisen passer til målgruppen, siger Sigurd Mejlstrøm, som åbnede Urban Camper sammen med forretningspartner Jakob Stelzig, der begge har erfaring fra hotelbranchen:

- Da vi lærte hinanden at kende på Bella Sky i 2011, begyndte vi hurtigt at lege med tanken om alternative hotelkoncepter og en anden måde at gøre tingene på. I 2016 besluttede vi endeligt at åbne vores eget hostel. Vi har ikke nogen pengemænd i ryggen, og derfor har dette koncept også passet fint ift. vores afgrænsede budget. Telte er alt andet lige billigere at opføre end værelser, siger Jakob Stelzig.

Fællesskab, varme og bæredygtighed
Lokalerne fremstod i begyndelsen af året i rå, afskrællet beton, og byggeriet måttet tænkes helt fra bunden. De to iværksættere har selv udviklet designet med afsæt i deres rejser til Sydamerika. I begyndelsen af året koblede de Plan1 Cobblestone Architects på byggeprojektet. Arkitektfirmaet har udviklet udbudsmaterialet for de i alt 1800 m2 og realiseret de to iværksætteres visioner, således at hostellet havde de rette funktioner og levede op til reglerne for brandsikring, vand og el.

- Herudover har det været vigtigt for os at sikre, at bygningen i sin konstruktion og design intuitivt afspejler jungle og natur samt værdier som fællesskab, varme og bæredygtighed. Kombinationen af disse ting er central for målgruppen. Det er det, kunderne køber ind til, siger Adem Akgül, der er ansvarlig rådgiver hos Plan1 Cobblestone Architects.

Urban Camper udvider med yderligere 90 sengepladser frem til d. 1. maj, så det samlede antal senge rammer 250. Gæsterne, der især er unge europæere i alderen 25-35 år, kan vælge mellem fællestelte med fire sengepladser, enkelttelte eller dobbelttelte med en dobbeltseng.

Billeder fra 'junglen':



-kj

10/1 2020
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv