Københavns nye bykvarter hedder PostbyenEt helt nyt byrum med butikker, restauranter og virksomheder får en central placering i den nye Postbyen.

Københavns nye bykvarter hedder Postbyen

Det kommende bykvarter mellem Hovedbanegården og Kalvebod Brygge i København, der i dag kaldes Postgrunden, skal fremover hedde Postbyen og lægger sig dermed op ad den historiske tradition for navngivning i hovedstaden

Arkitektur - Byfornyelse

Mens kraner og byggearbejdere er i fuld gang på byggepladsen bag Hovedbanegården, skal det kommende bykvarter have sit eget navn. Postbyen bliver navnet på området, der vil danne en forbindelse mellem byen og vandet med cykelstrøg, åbne pladser og gangstier.

- Med Postbyen får København et helt nyt byrum med butikker, restauranter og virksomheder på en central placering, som før lå isoleret mellem baneterrænet og Kalvebod Brygge. Den nye promenade og forbindelsen fra Hovedbanegården til vandet åbner området op og forbinder det med resten af byen. Det bliver et stort aktiv for København, siger overborgmester Frank Jensen.

Grundstenen er lagt
Fredag var der grundstensnedlæggelse på området, hvor overborgmesteren sammen med Ole Krogh Petersen og Robert Nellemann fra bygherren Danica Pension vil lagde grundstenen til det kommende bykvarter.

- Området har en unik historie med den over 100 år gamle centralpostbygning, og den reference ville vi gerne bære med videre ind i nutidens København. Vi er glade for, at vi kan være med til at udvikle et næsten glemt område i København og gøre det til et attraktivt bykvarter, som alle kan bruge. I Postbyen blander vi erhverv, boliger og hoteller med spisesteder og butikker for at skabe et aktivt byliv på alle ugens dage, siger Ole Krogh Petersen, adm. direktør i Danica Pension, der er bygherre på området.

Grundstenen indeholder landskabsplanen for området, en kopi af stiftelsesdokumentet for Danica Pension, et foto fra nedrivningen, et Polaroid-foto fra dagen samt dagens udgave af Berlingske og Politiken.

5500 arbejdspladser i Postbyen
Postbyen, der er på størrelse med fem fodboldbaner, vil bl.a. rumme Danske Banks kommende hovedsæde. Hertil kommer fem tårne med boliger, erhverv og hoteldrift og et multibrugerhus for små og mellemstore virksomheder. Alle bygninger i Postbyen bliver bæredygtighedscertificeret. Det anslås, at 5500 mennesker vil arbejde i Postbyen og 20.000 dagligt vil besøge bykvarteret.

Det er forventningen, at de første boliger og erhvervslejemål i Postbyen står klar til indflytning i 2023-2024.

Læs mere om Postbyen under billedet...

Fakta om Postbyen
- Det anslås, at der kommer 20.000 besøgende om dagen i Postbyen
- Postbyens pladser bliver på størrelse med flere velkendte pladser i København, f.eks. Amager Torv og Sankt Hans Torv
- Alle bygninger i Postbyen bliver bæredygtighedscertificeret efter standarderne DGNB og LEED.
- Hele kvarteret er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter
- Danske Banks kommende hovedsæde bliver ca. 113.000 m2 stort - fordelt på 73.000 m2 til kontor og 40.000 m2 til parkering og teknik
- Der bliver plads til ca. 4000 medarbejdere i det kommende hovedsæde
Kontorhuset i Postbyen bliver på ca. 24.000 m2 med plads til ca. 1500 medarbejdere
- De fem tårne bliver på 33.000 m2 i alt
- I tårnene bliver der bygget 162 lejligheder og 236 hotellejligheder samt et planlagt sundhedshus.
- Bygherre i Postbyen: Danica Pension
- Totalentreprenør – første etape af Postbyen: Per Aarsleff
- Totalentreprenør – anden etape af Postbyen: KPC

Læs mere om Postbyen – Copenhagen Central her

-los

9/12 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv