Kommuner sjofler juniormesterlæreai- genereret foto

Kommuner sjofler juniormesterlære

Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære



Af Dan Bjerring

Christiansborg

En analyse fra SMVdanmark viser store geografiske forskelle i udbredelsen af juniormesterlæren, der fra skoleåret 2025/2026 gav alle elever i 8. og 9. klasse mulighed for at kombinere normal skolegang med praktisk erfaring, hvor de et par dage om ugen er ude hos eksempelvis en virksomhed eller på en erhvervsskole.

Fra politikerne i Folketinget har der været store forventninger til ordningen, der skulle gøre folkeskolen mere praktisk for de elever, der ikke lærer bedst gennem såkaldt ”røv til bænk”-undervisning.

Ministerens opfordring

Allerede i efteråret viste en analyse fra SMVdanmark, at juniormesterlære i mange kommuner kun bruges i begrænset omfang.

Derfor sendte undervisningsminister Mattias Tesfaye et brev til landets kommuner for at gøre dem opmærksomme på ordningen og med en klar opfordring til at bruge den, hvor det er relevant.

SMVdanmark kan på baggrund af en ny analyse konkludere, at udbredelsen af juniormesterlæren stadig er begrænset i store dele af landet.

På landsplan er under tre procent af eleverne i 8. og 9. klasse i ordningen, selv om den politiske forventning er, at fem procent af eleverne er i juniormesterlære.

75 procent af kommunerne under niveau

Kun 24 - ud af de 98 kommuner har mindst fem procent af eleverne i juniormesterlære. 75 procent af kommunerne ligger under det niveau, som regeringen havde forventet.

Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark, peger på, at

i 40 procent af kommunerne er færre end to procent af eleverne i juniormesterlære. I alt går omkring 100.000 elever i 8. og 9. klasse i Danmark. Af dem deltager cirka 2.500 elever i juniormesterlære.

- Det er tæt på at være en skandale, at det stadig er mere end hver 10. elev, der efter et årti i folkeskolen ikke kan bestå dansk og matematik. Her ved vi, at juniormesterlære kan være en del af løsningen. Derfor er det skuffende at se, at kommunerne ikke er bedre til at sætte juniormesterlære i spil som en mulighed for eleverne, siger Kasper Munk Rasmussen.

Kun én elev i Ishøj

Eksempelvis er kun en elev i Ishøj Kommune aktuelt i juniormesterlære. Det skal ses i lyset af, at næsten hver femte elev i kommunen ikke består dansk og matematik efter folkeskolen.

De nye tal viser, at juniormesterlære i særlig grad har fået fodfæste i land- og oplandskommuner. Blandt de ti kommuner med den højeste andel af 8.- og 9.-klasseelever i juniormesterlære er syv landkommuner. Lolland og Langeland topper med andele på over 12 procent. I fem kommuner er der slet ikke nogen elever i ordningen.

Fakta: Aktindsigt i juniormesterlære

• 96 ud af 98 kommuner har svaret på SMVdanmarks aktindsigt.

• 24 kommuner har mindst 5 procent af eleverne i juniormesterlære.

• På landsplan er under 3 procent af eleverne i 8. og 9. klasse i ordningen.

• 39 kommuner har under 2 procent af eleverne i ordningen, og fem kommuner har ingen elever i juniormesterlære.

• Omkring 2.500 elever deltager i juniormesterlære ud af cirka 100.000 elever i 8. og 9. klasse.

Kilde: SMVdanmark, marts 2026.


18/3 2026
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København