Landdistrikter vil have lempet strandbeskyttelse yderligere- Regeringens tiltag er et rigtig godt første skridt, men behovet for lempelser af strandbeskyttelsen er større og spænder ben for, at man lokalt kan sikre vækst og udvikling, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikter vil have lempet strandbeskyttelse yderligere

Miljøministeren ophæver strandbeskyttelsen på 111 lokationer og det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, mener Landdistrikternes Fællesråd, som dog peger på behov for at flere områder bliver fritaget

Samfund - Natur og Miljø

Miljøminister Lea Wermelin (S) har helt eller delvist ophævet strandbeskyttelsen på 111 lokationer, så kommunerne får mulighed for at bygge et vandrerhjem, en butik eller en restaurant i forbindelse med havnen. Men det er langt fra nok, mener Landdistrikternes Fællesråd.

- Jeg er meget glad for, at man på 111 lokationer rundt i landdistrikterne nu får mulighed for at forløse det uudnyttede potentiale, der eksisterer. Lokal udvikling kan sagtens gå hånd i hånd med vores naturlige, åbne kyster. Og i de her 111 tilfælde er det faktisk tilladelser i områder, som allerede ligger op ad bebyggede områder, siger formand Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Derfor er regeringens tiltag et rigtig godt første skridt, men jeg må samtidig sige, at behovet for lempelser af strandbeskyttelsen stadig er meget stort og spænder ben for, at man lokalt kan sikre vækst og udvikling.

Helt konkret betyder tiltaget, at 55 steder har fået ophævet strandbeskyttelsen helt, mens 56 steder delvist har fået den ophævet.

Skuffelse på Lolland
I Landdistrikternes Fællesråds kommuner er der glæde at spore flere steder, f.eks. i Faaborg-Midtfyn Kommune, som har fået godkendt alle fire ansøgninger om at få ophævet strandbeskyttelsen ved fire små private havne i kommunen. Andre steder er glæden knap så stor, f.eks. i Lolland Kommune, hvor fire af kommunens højest prioriterede områder alle fået meldt afslag.

- Vi er selvfølgelig glade for at vi har fået ophævet strandbeskyttelsen i to områder, hvor der nu kan skabes vækst og udvikling, men sidder alligevel tilbage med en flad fornemmelse. Vi har fået afslag på fire områder, der allerede i dag er knudepunkter for Lolland Kommunes erhvervsliv og turisme, og hvor der både er et stort udviklingspotentiale og interesserede investorer, siger Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og fortsætter:

- Reelt betyder Kystdirektoratets afgørelse, at vi kan gå glip af store private investeringer og nye arbejdspladser. Jeg må bare konstatere, at afgørelsen tilsyneladende er truffet uden nogen hensyntagen til kommunens udviklingsplaner. Det er ikke godt nok og langt fra de politiske intentioner, der blev besluttet i 2016 om at skabe et Danmark i balance.

Med strandbeskyttelsen må et areal som hovedregel ikke bebygges inden for 300 meter fra stranden. Ifølge Miljøministeriet ligger de 111 arealer i sammenhæng med bebyggelse og rummer ikke væsentlige naturværdier, hvorfor de pågældende steder har fået ophævet strandbeskyttelsen.

-jhn

 

16/12 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv