Markant støjreduktion med koblede vinduer og forsatsrammer

Markant støjreduktion med koblede vinduer og forsatsrammer

For at afhjælpe problemet med trafikstøj har andelsboligforeningen Parcelbroen på Indre Nørrebro i København fået udskiftet samtlige 120 vinduer

41 decibel. Så meget bliver støjen dæmpet i den bevaringsværdige ejendom A/B Parcelbroen på hjørnet mellem Åboulevard og Griffenfeldsgade, som er et af Københavns absolut mest trafikerede steder. Den markante lydreduktion sker ifm. et større renoveringsprojekt, hvor andelsboligforeningen på Nørrebro netop har fået isat 120 nye vinduer.

Og her har man valgt en særlig løsning fra vinduesproducenten Frovin, som skal sikre så megen støjreduktion som muligt. A/B Parcelbroens nye vinduer er nemlig en kombination af et såkaldt koblet vindue, som er et sprossevindue med et enkelt lag glas yderst og et forsatsvindue inderst, og en forsatsramme, som monteres indvendigt:  

- De koblede vinduer med forsatsrammer er et relativt nyt produkt, som kombinerer vores klassiske koblede vinduer med en indvendig forsatsramme, der tilsammen giver en exceptionelt god lyddæmpning. Vinduerne er blevet lydtestet, og støj fra eksempelvis trafik kan dermed sænkes med hele 41 decibel, hvilket svarer til lydniveauet ved almindelig tale, og det er væsentlig mere, end hvis man kun havde valgt én af løsningerne, fortæller Claus Haastrup, der er Head of Sales hos Frovin Vinduer & Døre.

Han fortsætter:

- Med forsatsrammerne får de koblede vinduer nemlig hele fire lag glas, hvilket udover den markante støjdæmpning også optimerer energien i boligen ved at skærme mere effektivt for vind og vejr. De koblede vinduer er således særdeles energieffektive og klimavenlige, hvilket både sparer på varmen og forbedrer indeklimaet til fordel for alle beboere i A/B Parcelbroen.

Samtidig sikrer de koblede vinduer, at bygningens oprindelige arkitektur med den klassiske stil fra det forrige århundrede bevares. Koblede vinduer stammer nemlig helt tilbage fra 1840'erne og var en populær vinduestype op igennem 1900-tallet. Frovin producerer i dag det samme type vindue, som dog er blevet videreudviklet og optimeret i forhold til lyddæmpning og energikrav.

-kj

3/6 2019
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere