Et 10 meter højt og farvestrålende glasøje af mosaik udsmykker Kanalbyens parkeringshus. Kunstneren bag værket er Kirstine Roepstorff. Foto: Aulbjerg Foto.

Når kunst tænkes ind før første spadestik

I Fredericia har man inviteret syv kunstnere med i planlægningen af en ny bydel. Meningen er at lade kunstværkerne influere på selve bygningerne

Det er ikke sjældent, man hører kritiske røster omtale nybyggerier som homogene sjælforladte enklaver. En beskrivelse folkene bag den nye bydel Kanalbyen i Fredericia ikke vil have siddende på sig. Og blandt andet derfor har man valgt at tænke kunsten ind helt fra begyndelsen af byggeriet.

Men hvilken forskel gør det egentlig, om man tilføjer kunst, efter byggeriet står færdigt eller har det med helt fra planlægningsfasens begyndelse?

Udfordrer hinanden 
Ifølge Tina Hou Christensen, der er chefkonsulent i Kanalbyen og desuden cand.mag. i æstetik og kultur, er det ikke helt uproblematisk at tænke kunsten ind fra start.

For når kunstneren er med fra begyndelsen, betyder det, at byggerier og værker udfordres fra alle leder og kanter. Kunstneren udfordrer ingeniører og bygherrer, og de udfordrer tilbage. Men selvom det betyder konflikter, mere dialog og i sidste ende også tager længere tid, mener Tina Hou Christensen, at det er det hele værd.

- Det er en svær proces, når kunstværkerne får lov at influere på selve bygningerne. Der sker konflikter, men det er også bare der, hvor det virkelig bliver interessant, siger hun og henviser til et parkeringshus i Kanalbyen, som er udsmykket med et 10 meter højt glasøje af mosaik.

’Hydra’, som værket hedder, er lavet af kunstneren Kirstine Roepstorff. Ifølge hende er der en lethed i værket, som hun mener netop skyldes processen.

- I processen blev parkeringshuset justeret til mit projekt, og jeg har ligeledes justeret dele af mine ideer, så det passer til huset. Det har skabt en lethed uden de klassiske underlige sammensmeltninger, fordi entreprenørerne og jeg løbende var i dialog gennem processen. Det var virkelig fint, forklarer Kirstine Roepstorff.

Når kunsten tænkes ind fra begyndelsen, får den lov at influere på bygningerne. For kunstner Kirstine Roepstorff betyder det, at hendes værk, ’Hydra’, udstråler en lethed uden lappeløsninger. Foto: Aulbjerg Foto.

Nye fortællinger 
I parken Søndervold i Kanalbyen udfolder der sig også et kunstværk. Dog ikke så iøjefaldende som det gigantiske mosaik-glasøje. Det er nemlig et digitalt lydværk, ’Radio Sfæren’, af forfatter og billedkunstner Amalie Smith. Lydfladen består af flere lag og mange timers tale, musik og naturlyde, der kombineres på stadigt nye måder afhængigt af vejrforholdene. Mellem solopgang og solnedgang kan man høre om områdets miljø og historie.

Amalie Smith roser Kanalbyen for at have inviteret hende til at lave netop et lydværk.

- Det er godt set, at et værk i det offentlige rum ikke behøver at være en skulptur eller et gavlmaleri, men at man faktisk kan bruge andre formater, som åbner for helt andre typer fortællinger, der også er med til at give området sjæl, siger hun og henviser til de mange timers interview, værket byder på - med lokale fiskere, frøsamlere, tidligere fabriksarbejdere og også arkitekterne bag parken samt forskere i planter, biodiversitet og klimaløsninger.

Hun fortæller, at det har haft stor betydning for værket, at hun har været med, allerede før de første frø til træer og blomster blev lagt i jorden.

- Jeg skulle forholde mig til noget, som var en idé og en fortælling. Det gav mig lov til at fabulere med, og værket har derfor også en drømmende karakter. Det er en helt anden situation, end hvis jeg stod et sted, der var færdigt og skulle forestille mig et værk passe ind. At jeg var tænkt ind så tidligt, har sat mig mere fri.

Ligeså vigtigt som veje og affaldsstationer
Den nye bydel skal huse 1200 nye boliger, 2800 nye arbejdspladser, nye butikker, gader og kanaler. For Tina Hou Christensen og folkene bag Kanalbyen har det været et mål at tænke kunsten ind akkurat lige så naturligt som infrastruktur, byrum og velfærdsinstitutioner.

- Det er indiskutabelt, at der skal være basale elementer som parkeringspladser og affaldsstationer. Men hvis vi kun havde det, ville det blive rimelig kedeligt og ensformigt. Vi ønsker at give vores bydel et præg, så den ikke ligner alle andre, siger Tina Hou Christensen og peger på, at det netop er dét, som Statens Kunstfond har hjulpet med.

Kunstfonden har nemlig været kunstkonsulent fra begyndelsen og hjulpet med udarbejdelsen af kunststrategi, rådgivning og bistået i skabelsen af skitserne til Kanalbyens første kunstværker. Et vigtigt samarbejde, ’når man er novicer’, som Tina Hou Christensen udtrykker det.

- Det er ikke et færdigt manuskript, Kunstfonden kommer med. Vi får lov at styre mange ting selv, samtidig med at vi har kunnet ringe op og få den hjælp, vi havde brug for. Det er virkelig prisværdigt og har gjort, at vi har lært tingene og har mod på at få endnu mere kunst i bydelen, siger chefkonsulenten.

Kunstfonden har været kunstkonsulent fra begyndelsen og bistået i skabelsen af i alt seks værker. Herunder 'Radio Sfæren' af Amalie Smith, 'Kajens Grammatik' af Anna Borgman og Candy Lenk, 'Hydra' af Kirstine Roepstorff, 'DET VI IKKE VED, DET VED VI IKKE' af Signe Guttormsen, 'Flora Danica Aquatica' af Peter Holst Henckel. Samtidig er endnu et værk under udarbejdelse, nemlig 'Gadens Partitur' af FOS.

-tmk

Amalie Smiths lydværk har fået en drømmende karakter som følge af, at hun har været med i processen, fra før det første spadestik til parken overhovedet blev taget. Foto: David Stjernholm.