Nul procent vækst for byggeri i Finansloven
Dansk Byggeri havde hellere set en anden fordeling af udgifterne i Finansloven med flere investeringer og mindre forbrug på velfærdsydelser, siger cheføkonomen
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I Dansk Byggeri er der ikke ligefrem begejstring over forliget om Finansloven, der indeholder en lang række økonomiske tidsler for ikke bare byggesektoren, men det private erhvervsliv som helhed.
Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg peger over for BygTek på, at der fortsat er et solidt indenlandsk opsving, men med udsigt til en mere afdæmpet vækst i 2020, end vi de senere år har været vant til.
Set i det lys betyder Finansloven som helhed en neutral finanspolitik, dog med marginalt positiv samlet finanseffekt på 0,1 procent af BNP i 2020.
- Finansloven er helt som ventet indgået som et forlig med det parlamentariske grundlag –RadikaleVenstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten samt Alternativet. Fokus er derfor på at øge det offentlige forbrug, særligt på velfærdsområdet. Ved finanslovsfremlæggelsen i
oktober, indebar det en kraftig realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 procent i 2020, og den forbrugsvækst må indtil videre skønnes at være uændret, siger Bo Sandberg.
Passende doseret fiannspolitik
Han mener, at en neutral finanspolitik i 2020 er passende doseret i forhold til konjunktursituationen, og dermed ’holdes krudtet tørt’ hvis, der eksempelvis i løbet af foråret skulle vise sig et behov for en vækstpakke:
- Til gengæld er en offentlig forbrugsvækst på 1,3 procent til den høje side. Til sammenligning budgetteredes der i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget i
oktober med en realvækst i offentlige investeringer på 0,0 procent i 2020, og også det er uændret. Vi havde gerne i Dansk Byggeri set en anden fordeling med flere investeringer og mindre forbrug, siger cheføkonomen.
Skarp modstander af højere skat på generatindsskifte
Og så er der skarp kritik fra Dansk Byggeri af den kraftigt forhøjede generationsskifteskat fra 5 til 15 procent.
- Dansk Byggeri er skarp modstander af denne del af finanslovsaftalen, som er gift for landets tusindvis af familieejede virksomheder. Det er en dybt problematisk skat på generationsskifte. Hvis man ønsker ligestilling i satserne på arve- og generationsskifteområdet, burde det ske efter laveste og ikke højeste fællesnævner. Arveafgiften er allerede afskaffet i Sverige og Norge, bemærker Bo Sandberg.
Samtidig efterlyser han større rimelighed og forudsigelighed i det grundlag, skatten på generationsskifte beregnes af. Konkret har Dansk Byggeri spillet ind med muligheden
for en slags forsigtighedsprincip, ligesom på boligskatteområdet, hvor man kun beskattes
af 80 procent af værdiansættelsen af de unoterede familieejede virksomheder.
Dyrere at drive erhvervsvirksomhed
Dansk Byggeri beklager også, at arbejdet for at afskaffe ’smartphoneskatten har været forgæves:
- Telefon og internetadgang er vigtige og fleksibilitetsskabende arbejdsredskaber på arbejdsmarkedet anno 2020. Derfor ærgrer vi os også over, at den daværende VLAK-regering og DF ikke aftalte indfasning af forliget med virkning fra 2019, da det så ville have været sværere for den nye regering at tilbagerulle skattelettelsen, hvis den allerede var nået at træde i kraft, siger Bo Sandberg, som samtidig konstaterer, at højere skat på leasede firmabiler gør det dyrere at drive erhvervsvirksomhed.
