Ny skole indviet af statsministeren Thomas Lønborg-Frank og Mathilda Snefred Jokumsen viste statsminister Mette Frederiksen rundt på den nye skole. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Herning Kommune

Ny skole indviet af statsministeren

Lindbjergskolen hedder den helt nye folkeskole til cirka 950 elever, som statsminister Mette Frederiksen indviede i Hammerum-Gjellerup ved Herning i går

Arkitektur

Mandag var en helt igennem festlig første skoledag for de cirka 950 elever på Lindbjergskolen i Herning.

Dagen var nemlig allerførste dag på den nybyggede skole, der afløser to tidligere folkeskoler i henholdsvis Hammerum og Gjellerup lige øst for Herning by.

Det blev markeret på en lang række forskellige måder - og én af dem var en indvielses-tale fra statsminister Mette Frederiksen.

- Hvor er det dejligt at få lov til at være med til at fejre, at I får en helt ny skole. Det er der faktisk ikke ret mange børn i Danmark, eller i resten af verden, der får lov til at opleve, lød det blandt andet i talen fra statsministeren til børnene.

Hun havde forinden, sammen med borgmester Lars Krarup, fået en rundvisning på den nye skole af to elever, Thomas Lønborg-Frank fra 5. årgang og Mathilda Snefred Jokumsen fra 9. årgang.

To skoler er blevet til en
I Herning Kommune er Lindbjergskolen den fjerde nybyggede folkeskole, der bliver indviet siden kommunesammenlægningen i 2007. Endnu en helt ny folkeskole i Herning by er i planlægningsfasen. Lindbjergskolen er med sine 950 elever, og et anlægsbudget på cirka 200 millioner kroner, det hidtil største skolebyggeri i kommunen.

Derfor var det også en glad borgmester Lars Krarup, der talte til eleverne.

- Det er en rigtig stor og festlig dag for både børn og voksne her på Lindbjergskolen. Det er efterhånden nogle år siden, at vi var nogle voksne i byrådet, der besluttede, at der skulle bygges en helt ny skole her i Hammerum-Gjellerup. Det er jeg rigtig glad for, at vi besluttede, når jeg i dag ser, hvor flot og moderne en skole I nu har fået, sagde borgmester Lars Krarup blandt andet i sin festtale til eleverne på skolen.

Artiklen fortsætter under billedet...
Ved hovedingangen til Lindbjergskolen bliver elverne mødt af en stor globus placeret midt i symbolet for FN’s Verdensmål. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Herning Kommune

Den nye skole erstatter de to folkeskoler i henholdsvis Hammerum og Gjellerup, og ligger ca. 6 kilometer øst for Herning centrum.

Som noget nyt vil elever i mellemtrin og udskoling (4.-9. klasse) ikke have stamlokaler. I stedet er undervisningslokaler og faglokaler indrettet til det fag, der undervises i.

Hver af de tre aldersgrupper, indskoling, mellemtrin og udskoling, får deres egen afdeling, eller ’kvarter’, med egne fælles-arealer. Samtidig laves der et centralt mødested, hvor alle skolens elever kan færdes.

Den nye skole er bygget sammen med Hammerum-Gjellerup Hall'n, og byggeprojektet indeholder også en ny hal samt en filial af Herning Bibliotekerne, der både skal fungere som skolebibliotek og folkebibliotek.

Det er KPC A/S der har bygget skolen, der er tegnet af Årstiderne Arkitekter.

-los

7/1 2020
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv