Odense Stadion skal moderniseres for 210 millioner kronerModerniseringen af Odense Stadion ventes samlet set at koste 210 mio. kroner, og det er forventningen, at arbejdet på stadion går i gang i anden halvdel af 2026.

Odense Stadion skal moderniseres for 210 millioner kroner

Moderniseringen af Odense Stadion går nu ind i næste fase, når totalrådgivning og hovedentreprise sendes i udbud. Udbuddet er udformet med fokus på fremdriften, så stadion i 2028 lever op til FIFA's og Divisionsforeningens krav

Hjørnerne på stadion skal lukkes, og alle pladser skal overdækkes, samtidig med at antallet af toiletter bliver fordoblet, og antallet af mad og drikke-boder øges markant. Det er hovedpunkterne i det stadionprojekt, som Odense Kommune i dag sender i udbud. 

Moderniseringen af stadion skal stå klar i 2028, og arbejdet skal udføres på en måde, så det er muligt at afvikle fodboldkampe på stadion i byggeperioden.

- Projektet har en stram deadline, så stadion lever op til kravene i 2028, og arbejdet skal passes ind, så der også kan spilles fodbold undervejs. 

- Det er en kompleks opgave. Derfor er udbuddet også udformet på en måde, så vi fra starten kan få de relevante parter med i planlægningen af, hvordan arbejdet bedst tilrettelægges, så vi kommer i mål indenfor tidsplan og budget, siger Martin Petersen, afdelingschef for Kultur og Fritid.

Siden aftalen om modernisering af stadion blev indgået, er der blevet udført en række forskellige undersøgelser og analyser, og der er gennemført workshops med brugerne af stadion for at sikre et så præcist udbudsmateriale som muligt. 

I forbindelse med de mere detaljerede analyser og tegninger er antallet af ekstra tilskuerpladser på stadion blevet justeret fra cirka 1500 til cirka 1000 nye pladser. Det nøjagtige tal vil dog først stå klart senere i processen, når der er udarbejdet en brandstrategi for stadion.

- Det er naturligvis godt med en udvidet kapacitet, men først og fremmest handler moderniseringen om at leve op til kravene for et moderne fodboldstadion og tilbyde publikum bedre faciliteter. 

- Det er helt naturligt, at der vil komme tilretninger i projektet, jo mere detaljerede planerne bliver, og omkring sommerferien næste år vil vi være endnu klogere på, hvordan det moderniserede stadion helt nøjagtigt kommer til at se ud, siger Martin Petersen.

Odense Kommune udbyder opgaven med stadion på en måde, hvor de interesserede byder på opgaven med at udføre de nødvendige moderniseringer af stadion, samtidig med at der er udarbejdet en tilkøbsliste med mulige justeringer og forbedringer af projektet, der kan komme i spil, hvis budget og tidsplan tilbyder det.

-dc

8/12 2025
  • Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter
  • Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    byggeri ›En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer