Optimismen er i frit fald i byggebranchen Det er antageligt især den stigende inflation og den aktuelle energikrise, der sætter en dæmper på byggelysten.

Optimismen er i frit fald i byggebranchen

Knap hver tredje mindre byggevirksomhed forventer fald i årets resultat, antallet af opgavetilbud er faldet markant over de seneste tre kvartaler, og virksomhederne forventer mindre at lave resten af året

Voldsomme energiprisstigninger, dyre materialer, en kraftigt stigende rente og generel usikkerhed præger dansk økonomi. Det er en cocktail, der er giftig for byggeriet, og det mærker branchen. Næsten hver tredje mindre byggevirksomhed forventer, at 2022 ender med at give et ringere overskud end i 2021, og forventningen til at der bliver nok at lave resten af året, er den laveste i ti år.

Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Lasse Lundqvist, der er konsulent i SMVdanmark, mener, byggeriet med rette kan forvente en mørk vinter.

- De mange fastpriskontrakter, der især i første halvdel af året fastlåste virksomheder i underskudsgivende opgaver, fordi materialepriserne gik amok, har drænet kassen. De mindre virksomheder er typisk mindre velpolstrede og har ikke den samme likviditet til at stå imod, når der kommer pres på forretningen, siger han.

Ifølge Lasse Lundqvist er det nu også de private byggeopgaver, som udebliver hos de mindre byggefirmaer. Inflation og energikrise giver slunkne husholdningsbudgetter, og så udsætter man byggeopgaver som eksempelvis nye gulve eller carport. Aktiviteten i byggeriet ligger allerede langt under normalen, og hver sjette byggevirksomhed forventer, at antallet af medarbejdere falder over de næste tre måneder.

- Tallene er ildevarslende og tegner et billede af, at vi kommer til at se flere konkurser i bygge- og anlægsbranchen i den kommende tid. Byggeriet er en god temperaturmåler på økonomien, fordi den er så konjunkturfølsom. Når konjunkturerne er dårlige, bremser byggeriet op. Vi har tidligere set, at en nedgang i byggeriet spreder sig til resten af økonomien med konkurser og faldende beskæftigelse, siger Lasse Lundqvist.

Mens det totale antal byggetilbud er faldet markant over de sene tre kvartaler, ligesom den samlede byggeaktivitet er faldende, er der til gengæld vækst inden for energieffektiviserende byggeopgaver. Det er positivt og kan hjælpe med at holde hånden under mange af de pressede virksomheder, mener Lasse Lundqvist.

- Både virksomheder og private har i lyset af energikrisen kastet sig over energieffektiviserende initiativer for at minimere deres energiforbrug. Det er initiativer som f.eks. varmepumper, solceller, jordvarme og isolering, som er meget efterspurgt i øjeblikket. Den interesse bør vi tilskynde ved at indføre et grønt investeringsfradrag, der giver de meget energiintensive virksomheder mulighed for at trække de ressourcer, de bruger på energieffektivisering, fra, siger han.

-dc

26/10 2022
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter