Realdania bag genbrug af minkfarmeFoto: Laura Stamer

Realdania bag genbrug af minkfarme

Overalt i landet vil tonsvis af træ og tusindvis af tagplader fra landets minkfarme over de næste to år få nyt liv, når de bliver genbrugt i konstruktionen af de 150 små mødesteder

Overalt i landet vil tonsvis af træ og tusindvis af tagplader fra landets minkfarme over de næste to år få nyt liv, når de bliver genbrugt i konstruktionen af de 150 små mødesteder, som den filantropiske forening Realdania forærer til fællesskaber over hele landet, som en del af jubilæumsindsatsen, Vores Sted.

Det samme gælder frasorterede gulvplanker og træ fra skoler, beboelsesejendomme og andre bygninger, som skal rives ned.

Det sker i et unikt samarbejde mellem mere end 20 brancheaktører, der tæller alt fra nedrivere og savværker til producenter, håndværkere, ingeniører og arkitekter.

-Nedrivningen af de mere end 1.200 minkfarme er en oplagt anledning til at gøre noget af det, vi generelt skal gøre meget mere af: Nemlig at genbruge gode, gedigne byggematerialer, som har mange flere år i sig. I dag er det forsvindende lidt nedrivningstræ, der bliver genbrugt i Danmark. Det vil vi gerne være med til at ændre på, siger Rasmus Rune Nielsen, sekretariatschef for Realdanias jubilæumsindsats og Vores Sted.

Den perfekte testcase

Med Vores Sted vil Realdania styrke de lokale fællesskaber, som betyder rigtig meget for, at vi trives og har det godt. Samtidig har foreningen skabt en “cirkulær byggefabrik”, der skal producere de mange byggerier og give helt ny viden om, hvordan man kan skalere cirkulært byggeri.

Målet er at anvende 85 procent genbrugs- og resttræ til at bygge mødestederne og kun at anvende nyt træ, hvor det ikke kan lade sig gøre at skaffe genbrugs- eller resttræ.

Med den cirkulære tilgang begrænses både brugen af nyt træ og afbrændingen af eksisterende træ. Hvis træet, der anvendes til at bygge mødestederne, i stedet var blevet afbrændt, havde det udledt ca. 400 tons CO2.

På samme vis slipper man for at fælde omkring 638 fyrretræer ved at anvende eksisterende træ. Og så får man oveni 150 mødesteder med en arkitektur med historie og karakter.

-Der findes masser af materialer derude - det gælder både, når vi taler genbrug og frasorterede materialer i industrien.

Men det kræver nye arbejdsgange og forsyningskæder, hvis vi skal kunne genbruge det i større skala. Det særlige ved Vores Sted er, at vi bygger det samme simple træbyggeri 150 gange på kort tid. Det gør projektet ideelt som testcase for effektivisering af cirkulært byggeri,” siger Rasmus Rune Nielsen.

Lidt klogere hver dag

Den ’cirkulære fabrik’ realiseres i samarbejde med de store nedrivningsvirksomheder, der leverer genbrugstræ til husene. Træet oprenses og skæres til standarddimensioner på et savværk, hvorefter det samles til præfabrikerede elementer som gavle, facader og tagkassetter.

De frasorterede gulvplanker forarbejdes til facadeelementer, døre, vinduer og inventar, og modulerne samles på byggepladserne af ni lokale tømrer- og entreprenørvirksomheder.

-Efter et halvt års opstart er forsyningskæden ved at være på plads. Det kræver utallige små innovationer lige fra, hvordan man pakker træet hos nedriverne, fjerner søm og skruer mest effektivt på savværket og håndterer revner, bomkanter og andre charmetræk ved træet i modulproduktionen.

Vi bliver klogere og lidt bedre hver dag, og vi prøver også en masse ting, som viser sig ikke at fungere. Det er alle de erfaringer, vi på sigt kommer til at dele med alle, der gerne vil bygge cirkulært, siger Rasmus Rune Nielsen.

-kis

29/10 2025
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter