Robot automatiserer forskallingsvask Odico startede med lave robotproducerede støbeforme til betonbyggeri. Virksomheden har udmærket sig ved en særlig trådskæringsteknik, som accelererer produktionen af støbeforme op til 126 gange.

Robot automatiserer forskallingsvask

Vask af forskallingselementer er et både hårdt og tidskrævende arbejde. En ny robot automatiserer processen

Af Tine Maria Kristiansen

I forskallingsbranchen bruger udlejningsfirmaer lang tid på at vaske betonrester af brugte støbeforme, så elementerne igen kan anvendes i nye byggeprojekter.

Rensningsprocessen er typisk manuel, men en ny opfindelse er nu sat i verden for at automatisere det tidskrævende arbejde.

Nærmere bestemt er der tale om en ’vaskerobot’, som teknologivirksomheden Odico har udviklet til forskallingsleverandøren Brunsgaard, der indtil nu har haft tre mænd til at rense sine støbeforme med en højtryksrenser.

Automatiske processer
Med Odicos opfindelse behøver Brunsgaard kun mandskab til at grovsortere forskallingselementerne, inden de ryger videre i armen på den nye vaskerobot.

Herefter sker alle processer automatisk.

I hallen, hvor Brunsgaards nye mekaniske medarbejder er installeret, kører forskallingsformene ind på et rullebånd. Robottens arm, som er forsynet med en sensor, læser først størrelsen på de enkelte elementer, hvorefter den ved hjælp af en vakuumsuger løfter formene over på et vaskebord, hvor robotarmen spuler elementerne med en højtryksrenser på alle sider. Til sidst løfter robotten så de nyvaskede forme op igen og lægger dem tilbage på rullebåndet.

Effektivisering
Ifølge Asbjørn Søndergaard, som er teknisk chef i Odico, betyder den automatiserede vaskeproces, at Brunsgaard nu kan rense sine forskallingselementer med en medarbejder frem for tre. Robotten arbejder nemlig med et langt højere tryk og en større præcision, end det før var muligt.

Samtidig forklarer Asbjørn Søndergaard, at robotten også har nogle miljømæssige fordele, som Brunsgaard i dag kan nyde godt af. Blandt andet reducerer opfindelsen virksomhedens vandforbrug med op til 30 %, mens robotten også kun bruger halv så meget strøm som ved en manuel vaskeproces.

Bedre arbejdsmiljø
Foruden de økonomiske og klimamæssige fordele skal robotten også bidrage til et bedre arbejdsmiljø hos Brunsgaard. Ved hjælp af den kombinerede løfte- og vaskefunktion, slipper virksomhedens medarbejdere nemlig både for tunge løft, samt den store sikkerhedsrisiko, der også er ved at bruge en højtryksspuler.

- Selvom man overholder alle sikkerhedsforanstaltninger, vil der altid være en risiko for arbejdsskader, når man bruger en højtryksrenser. I branchen er der blandt andet eksempler på folk, som kommer til at skyde sig selv i foden, siger Asbjørn Søndergaard og fortsætter:

- Forskallingsvask er samtidig et meget hårdt og nedslidende arbejde. Normalt, når man vasker støbeforme, er det lidt som at stå i en stor opvaskemaskine, hvor man gennem mange timer udsættes for både røg, damp, støv og støj. Alt det mindsker man med robotten.

Fleksibel software
Odicos vaskerobot er den første af sin slags i Danmark. Enkelte europæiske robotproducenter har tidligere lavet vaskeløsninger til forskallingselementer, som, Asbjørn Søndergaard dog forklarer, er meget anderledes end Odicos version. F.eks. peger han på, at Odicos robot skiller sig ud med sin løftefunktion, samtidig med at støbeformene også bliver vasket fra siden med robottens såkaldte ‘siderens’.

Til sidst fremhæver Asbjørn Søndergaard Odico’s softwareplatform, som gør, at man nemt kan tilføje forskellige variationer af panelstørrelser til robottens vaskeprogram.

- Selvom robotten skal udføre den samme handling igen og igen, er der stadig behov for at tilpasse dens software efter panelernes forskellige størrelser, siger han og afslutter:

- En forskallingsleverandør som Brunsgaard lever jo af at have fleksible modulsystemer.

27/10 2022
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter