Æstetik og støjreduktion langs skinnerne på VesterbroBoligforeningen ligger langs med jernbaneskinnerne i Ingerslevgade, hvor de koblede forener boligkarreens oprindelige stil fra 1920 med moderne egenskaber.

Æstetik og støjreduktion langs skinnerne på Vesterbro

Frovin Vinduer & Døre har leveret en af virksomhedens større ordrer på 683 koblede vinduer til andelsboligforeningen A/B Bisp

Langs jernbaneskinnerne i Ingerslevgade på det pulserende Vesterbro i København ligger andelsboligforeningen A/B Bisp i en ældre boligkarre fra 1920. Ejendommen har en bevaringsværdi på 3, hvilket er i den høje ende af skalaen, og i renoveringsprojektet – der omfatter udskiftning af hele 683 vinduer – er der derfor lagt særlig vægt på at matche den oprindelige stil:

- A/B Bisp er en af de større ordrer, og det har derfor været et helt særligt projekt for os. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med alle parter og er også stolte af det færdige resultat, som forener den fine klassiske æstetik med moderne funktionalitet ift. eksempelvis lyd, lyder det fra Martin Nordman, der er ekstern salgskonsulent i Frovin.

Specielle stilmæssige detaljer
I renoveringen, som er udført af Hovedstadens Bygningsentreprise, er almindelige to-lags dannebrogsvinduer fra firserne blevet skiftet til de særlige koblede vinduer fra Frovin, der er en moderne og mere funktionel version af klassisk kittede sprossevinduer med et enkelt lag glas yderst og termorude inderst. Der er desuden lagt ekstra vægt på de æstetiske detaljer, og vinduerne er således udsmykket med specielle hjørnebånd på vinduesrammerne og såkaldte Hamborg-hængsler med berlinerknop:

- Udover størrelsen på ordren har A/B Bisp-projektet også været ekstra interessant pga. de mange specielle stilmæssige detaljer. Bl.a. er vinduerne leveret med Hamborg-hængsler og dråbeformede berlinerknopper, som ofte blev anvendt i perioden mellem 1900 og 1930. Hængslerne er mere ornamenterede end normalt, hvilket giver et flot og mere oprindeligt udtryk, og sammen med hjørnebåndene giver det et gennemført og charmerende samspil, fortæller Martin Nordman.

Krav til æstetik og moderne egenskaber
Der er skiftet henholdsvis 321 vinduer ud mod gaden og 362 vinduer ud mod gården i boligkarreen. I den forbindelse er der isat koblede vinduer til begge sider, hvilket er atypisk, da man typisk vælger et mindre eksklusivt vindue ud mod gården. Af hensyn til en ensartet æstetik blev matchende vinduer dog prioriteret højt. Det fortæller arkitekt og projektleder Marie Tissot Skafte fra Plan 1 Cobblestone Architects, som har været rådgiver på projektet:

- Den stilmæssige kvalitet er blevet prioriteret meget højt i projektet, da kommunen har givet et stort økonomisk tilskud og derfor har haft krav ift. bl.a. at videreføre den klassiske arkitektur. Vinduerne ud mod gaden skulle derfor bl.a. have en sprosse, hvilket de tidligere vinduer ikke havde, forklarer hun og tilføjer:

- Tilskuddet fra kommunen blev i høj grad tildelt pga. støjgener fra jernbanen mod Ingerslevgade i syd, og i tillæg til de æstetiske krav var lydreduktion derfor også et væsentligt parameter.

For at imødekomme det har Frovin leveret koblede vinduer med lydglas uden indvendige forsatsrammer, som er en klassisk løsning fra vinduesproducenten. Vinduerne er medvirkende til at dæmpe lyden, og den konkrete dæmpningseffekt afhænger af ydermurens øvrige beskaffenhed.

Udover de koblede vinduer har Frovin også leveret 56 altandørspartier til de originale altaner ud mod gaden. Sideløbende med renoveringen har Plan 1 Cobblestone Architects desuden kørt et altanprojekt, hvor der er blevet etableret nye altaner ud mod gården.

-kj

2/11 2020
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere