Stol ikke for meget på økonomiske talDansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg opfordrer til hurtigere og mere korrekte statistikker om offentlige investeringer og boligbyggeri

Stol ikke for meget på økonomiske tal

- Statistik er ligesom mennesker - hvis du mishandler tallene nok, vil de fortælle dig hvad som helst…(Citat: ukendt)

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

- Der synes at være slående ligheder mellem den rolle, som økonomisk statistik spiller i vores samfund, og nogle af de funktioner, som magi og overtro har i primitive samfund…

Citatet stammer fra den britiske økonom og statistiker, Ely Devons, men kunne såmænd også være sagt af Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, der peger på, at såvel Finansministeriets økonomer, når de laver forslag til Finansloven, og vigtige tal fra Danmarks Statistik ’skal tages med et gran salt’.

Bo Sandberg henviser blandt andet til, at Finansloven årligt budgetterer med underskud elelr meget små overskud. Resultatet er imidlertid over de seneste 10 år et overskud i forhold til det forudsagte på cirka 400 milliarder kroner.

Boligbyggeri opjusteres igen og igen
Et andet problem er tallene fra Danmarks Statistik for påbegyndt boligbyggeri, hvor tallene opjusteres gang på gang flere år tilbage i tiden. Og et tredje problem er tallene for offentlige investeringer, der justeres flere gange, før det reelle resultat foreligger.

Bo Sandberg siger til BygTek, at det er tal, der anvendes dels i planlægningen af den økonomiske politik og dels til at styre udviklingen inden for bygge- og anlægssektoren, og derfor er det ikke ligegyldigt, om de kommer ud til den ene eller anden side:

- Tallet for det påbegyndte byggeri giver store udfordringer i bygge- anlægsbranchen. Den første offentliggørelse kan slet ikke bruges til særligt meget, da de revideres meget de følgende kvartaler og år. Eksempelvis kan man roligt til tallet for nye boliger i 2018 lægge 10.000 boliger oveni. Det er cirka 50 procent flere, end det oprindelige tal, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

Store opjusteringer af tallene
Han henviser til, at der er en ’forsinkelse’ i indberetningerne fra kommunerne, der gør statistikken meget upræcis, og at der ikke er ikke er et fast mønster:

- Nogle gange opjusteres tallene med 30 procent, og andre gange et plus på 180 procent. Derfor er vi nødt til, når vi skal skønne, hvordan det gør med boligbyggeriet, tage kontakt til andre kilder end Danmarks Statistik, ligesom vi tager hensyn til de tidligere mønstre i tallene. Det er faktisk først nu, at tallene for boligbyggeriet i 2016 færdige. 2017, 2018 og 2019 tallene opjusteres stadig. Men man skal ikke alene skyde på budbringeren fra Danmarks Statistik. En statistik er aldrig bedre end det svageste led i kæden, og her er det indberetningerne til BBR-registret, hvor kommunerne ikke har dets store incitament til at indberette rettidigt og korrekt. Der er en ’Bermuda-trekant’ mellem bygherrer, kommuner og Danmarks Statistik, hvor det rigtige tal for boligbyggeriet synker ned mellem de tre aktører, siger Bo Sandberg videre.

Forskel på virksomheder og kommuner
Overholder private virksomheder ikke deres svarpligt og svarfrister til Danmarks Statistik, har det økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Men når det gælder kommunerne, er spillereglerne tydeligvis anderledes:

- Der er i hvert fald noget med incitamenterne, der betyder, at indberetningerne bør have en højere prioritet i kommunerne, siger cheføkonomen.

BNP mister betydning som nøgletal
Også tallet for de offentlige investeringer i forbindelse med nationalregnskabet bliver typisk opjusteret løbende, og de har blandt andet indflydelse på tallene for bruttonationalproduktet – BNP – der typisk også bliver opjusteret gennem de senere år:

- Det skal siges til forsvar for Danmarks Statistik, at samfundsøkonomien gennem en årrække er blevet, mere kompliceret. Det hænder dels sammen med overgangen fra industrisamfundet til servicesamfundet, ligesom der har været stigende antal datterselskaber i udlandet og andre ting, der har indflydelse på nationalregnskabet. Derfor kan BNP ikke længere stå alene som det vigtigste nøgletal, men skal suppleres men andre økonomiske nøgletal. For eksempel er de månedlige tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistik formentlig en bedre rettesnor for, hvordan det går med samfundsøkonomien, forklarer Bo Sandberg.

400 milliarder for meget i skatter og afgifter
Når det gælder Finansloven, er situationen den, at danskerne gennem de seneste ti år har bidraget med cirka 400 milliarder kroner MERE til statskassen, end budgetteret.

Skiftende finansministre – ingen nævnt, ingen glemt – har i forbindelse med præsentationen af finanslovsforslagene tegnet et dystert billede af dansk økonomi, men de reelle tal for forholdet mellem statens indkomster/udgifter har været langt bedre:

- Finansministeriets har ti år i træk haft en alt for pessimistisk vurdering af de offentlige finanser. Især har man undervurderet indtægtssiden i form af skatter og afgifter. Et enkelt års fejlskøn kan sagtens forekomme, men når man rammer upræcist til den samme pessimistiske side år efter år, det kan ikke forklares, siger Bo Sandberg.

Skrækeksempel
Som et ’skrækeksempel’ på, hvordan politikerne kan bruge tallene, giver Bo Sandberg 2016, hvor den daværende Venstreregering i en såkaldt ’helhedsplan’ præsentere dansk økonomi som en slags ’brændende platform’, men virkeligheden var en helt anden:

- Regeringen fremstillede situationen som ’en australsk skovbrand’, men der gik kun få måneder, før tal fra Danmark Statistik opreviderede nationalregnskabet. Det var en ’enorm skumslukker til bålet på platformen’, der viste, at Danmark i 2016 med en stor økonomisk vækst på over tre procent overhalede Sverige, som vi havde haltet gumpetungt efter i mange år, slutter Bo Sandberg.

Sagt om statistik
Og lad os slutte med tre andre citater om statistik:

- Allerede romerne undrede de sig over, hvordan to nationaløkonomer bar sig ad med at bevare alvoren, når de mødtes…(citat: forfatteren Nis Petersen)

- Med statistik kan man bevise alt - også det modsatte…(citat: James Callaghan)

- Man kan kun have tiltro til en statistik, når man selv har forfalsket den…(Citat:Winston Churchill)

Hør hele interviewet med Bo Sandberg om statens talmagi på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3811&T=Økonomiske%20tal%20er%20svære%20at%20stole%20på

 

10/1 2020
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv