Styr på løbehjulene
Mange børn bruger løbehjulet som transportmiddel til og fra skole
Det er en udfordring for de skoler, der mangler ordnede parkeringsforhold til de mange løbehjul, der ligger og flyder alle vegne.
Firmaet Lyngsøe har designet nye løsninger til parkering af løbehjul, som gør det muligt at låse dem fast med en almindelig hængelås. Stativer til parkering af løbehjul, kan integreres i alle Lyngsøes kendte løsninger med overdækninger af cykelstativer.
Basiselementet er en holder, Catch, der er udformet så den passer til langt de fleste løbehjul. Holderen er fremstillet af galvaniseret stål, der er belagt med gummi på udsatte steder, så løbehjulene ikke får skrammer og bliver ridset.
Lyngsøes løbehjulsholdere kan monteres enkeltvis eller på række langs en væg eller mur. Løbehjulsholdere kan også monteres på særlige fritstående søjler, som støbes ned i jorden eller boltes fast i en belægning. Søjlerne, der hedder Scootower, kan monteres med op til otte holdere til løbehjul. Løbehjulsholdere og cykelholdere kan monteres omkring den samme søjle.
Lyngsøe har hovedkontor i Søften ved Århus. Virksomheden er specialiseret i design og produktion af komplette løsninger til beskyttelse af cykler og løbehjul mod vejr og vind.
- eca