Sverigeseventyr kostede gazellenDet nystiftede selskab Stegfabriken Sverige AB, som Peter Christensen (tv.) og Lasse Simoni står bag, har opnået en omsætning på +4,1 mio. SEK men kostet Stigefabrikken.dk Børsens vækstpris.

Sverigeseventyr kostede gazellen

Trods flot fremgang i salget til de svenske kunder har Stigefabrikken.dk som forventet måtte melde sig ud af kampen om Børsens Gazeller

Ved denne tid sidste år kunne Stigefabrikken.dk ApS berette, at man havde modtaget dagbladet Børsens vækstpris, Gazelle-prisen, fordi virksomheden i de sidste fire år havde haft positiv vækst og været i stand til at fordoble bruttoresultatet.

I år kom der ingen statuette i postkassen, men det var der, ifølge iværksætterduoen bag virksomheden, Lasse Simoni og Peter Christensen, heller ingen, som havde forventet:

- Sidste sommer valgte vi at etablere et svensk AB og samtidig ansætte en svensk medarbejder på vores nye kontor i Smålandsstenar. I den forbindelse trak vi alle svenske aktiviteter ud af vores danske selskab, hvilket betød, at hele omsætningen i Stigefabrikken.dk ApS i regnskabsåret 2018/2019 kom fra vores danske kunder, fortæller Peter Christensen.

I Sverige opnåede det nystiftede selskab Stegfabriken Sverige AB en omsætning på +4,1 mio. SEK i 2018/2019, hvilket er en fremgang på 37 % i forhold til hvad Stigefabrikken.dk solgte til svenske kunder året før.

Salget til danske kunder fra Stigefabrikken.dk rundede 11,6 mio. DKK, svarende til en stigning på 14,5 % ift. året før. Trods den flotte fremgang i Danmark endte året dog med en samlet tilbagegang i det danske selskab på 8 %.

- Vi havde selvfølgelig håbet at kunne undgå tilbagegang i det danske selskab, selvom vi trak alt salg til Sverige ud. Men selvom salget i Danmark gik godt, lykkedes det os desværre ikke helt at ’kompensere’ for det tabte. Vi glæder os dog over den flotte fremgang i Sverige, og at vi på ’gruppeniveau’ også vækster pænt, udtaler Peter Christensen.

Går efter trecifret vækst i Sverige
Holdet bag stigefabrikkerne i Danmark og Sverige har længe arbejdet på at skifte webshopsystem/platform, og valgte i oktober 2018 at 'sniglancere' den nye netbutik i Sverige.

Mange ting gik galt; herunder en række fejl i URL-strukturen, som kostede placeringer i Google og en masse plugins som ikke spillede sammen, hvilket blandt andet gik ud over sidens check-out og betalingsløsning - og dermed også virksomhedens omsætning.

Alting går dog langsomt den rigtige vej, og efterhånden som nye tiltag er gået live, har det kunnet ses på tallene. Første kvartal af indeværende regnskabsår 2019/2020 lå således 86 % foran samme periode sidste år, og går alting som forventet, lander Stegfabriken Sverige en omsætning på den gode side af 8 mio. SEK.

Målet er ifølge den danske stigeduo trecifret vækst i Sverige.

Nye produkter på vej
I Danmark forventer virksomheden ligeledes at kunne vækste forretningen. Det skal blandt andet ske igennem nye produkter, som allerede er på vej i sortiment.

- Vi har I dag Danmarks største udvalg af stiger, stilladser og platforme. Her vil der i det kommende år ikke ske de store ændringer i sortimentet. Vi kommer dog blandt andet til at udvide udvalget af trapper og værn, således at vi fremover er leveringsdygtige af alt fra terrasse- og hemsetrapper hjemtil, til industritrapper og værn til firmadomicilet, fortæller Lasse Simoni.

Foruden stiger, stilladser, trapper og platforme, tilbyder Stigefabrikken.dk en række serviceydelser såsom udførsel af den årlige stigekontrol, samt hjælp til montering af platforme og industritrapper, hvilket, ifølge Lasse Simoni, også er områder i vækst.

30/10 2019
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv
  • Overvældende interesse for selektiv nedrivning

    Overvældende interesse for selektiv nedrivning

    byggeri ›Registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: At sikre reel genanvendelse i nybyggeri
  • Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger