Sweco: biodiversitet ind fra start af

Sweco: biodiversitet ind fra start af

En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter

Danmark står over for milliardstore investeringer i infrastruktur de kommende år. Alene infrastrukturplanen øremærker 160 mia. kr. til veje og kollektiv trafik frem mod 2035. Hertil kommer investeringer i energiudbygning, klimatilpasning og øvrige store anlægsprojekter.

-Vi står med en historisk mulighed. Når staten og kommunerne planlægger investeringer i denne størrelsesorden, kan vi simpelthen ikke tillade os at gentage gamle fejl. Hvis biologer først kommer på banen, når projektet er halvvejs tegnet, er de bedste løsninger allerede tabt på gulvet, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen, chef for natur i Sweco Danmark og medforfatter til en ny rapport.

Rapporten – Biodiversity in Practice: From Loss to Gain – peger på, at timingen er afgørende.

 Risici for naturtab og forsinkelser kan reduceres med tidlig biologisk screening. I en række eksempler viser rapporten også, at europæiske infrastrukturejere allerede arbejder systematisk med biodiversitet. Flere af teknologierne bruges i Danmark, men det er langt fra konsekvent.

Fra neutral til positiv

-Danmark er nået dertil, hvor vi faktisk kan lave naturneutrale projekter, dvs. projekter hvor vi ikke skader naturen. 

Men vi gør det ikke som standard, fordi biodiversitet stadig ofte bliver et bilag og ikke et styrende parameter. Der skal et paradigmeskifte til, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen.

Han peger på tre trin:
Først drejer det sig om de lokale, on-site tiltag, hvor påvirkningen fra selve anlægsområdet minimeres gennem tidlig kortlægning, justeret linjeføring, sikring af levesteder og naturbaseret design.

Dernæst handler det om off-site påvirkninger – fx udvinding af råstoffer og produktion af materialer – som ofte udgør langt størstedelen af biodiversitetsaftrykket. Denne ofte usynlige del af værdikæden står for op imod 95% af biodiversitetspåvirkningen.

Endelig drejer det sig om genopretning og kompensation, hvor naturtab ikke kun undgås, men hvor tabte funktioner erstattes eller nye habitater skabes. Det er her, fremtidens naturpositive projekter tager form.

-Det er muligt at arbejde systematisk med alle tre trin. Vi er nu der, hvor andet trin for alvor skal rulles ud, så der er stadig et stort arbejde foran os. Begynder vi til gengæld at bruge teknologierne konsekvent og får værdikæden frem i lyset, så kan det gå stærkt, siger han.

Danmark er blandt pionererne, når det handler om at måle biodiversitet i værdikæder.

Et pilotprojekt i Aarhus, som fremhæves i rapporten, dokumenterer biodiversitetsaftrykket i hele værdikæden for opførslen af fire bygninger og kombinerer det med klimadata. 

Resultatet kan bruges til at identificere de største påvirkninger og pege på, hvor bygherren konkret kan reducere naturtab.

-Når vi får styr på værdikæderne og udvikler metoderne yderligere, vil naturpositive projekter være realistiske. Det handler om at komme i gang nu, og det er både af hensyn til projekterne og naturen, men også før krav fra myndigheder og forbrugere overhaler os. Det første skridt er at rykke biodiversitet helt frem i beslutningsrækkefølgen, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen.

-kis


26/11 2025
  • Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter
  • Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    byggeri ›En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer