Tolags-termovinduer til over 100 år gammel bygningDen klassiske arkitektur i ældre, historiske og bevaringsværdige bygninger kan sagtens gå hånd i hånd med moderne energikrav.

Tolags-termovinduer til over 100 år gammel bygning

Bøjsø døre & vinduers nye tolags-vindue lever op til de skærpede energikrav i BR18, og det er nu kommet en af Grindsteds smukkeste og ældste bygninger, Grindsted Apotek, til gode

Tidligere på året kunne Bøjsø døre & vinduer melde ud, at vinduesproducenten efter en lang udviklingsproces nu kan tilbyde et tolags-vindue, der lever op til de skærpede energikrav i bygningsreglementet. Det åbnede således op for flere nye muligheder, da tolags-løsninger arkitektonisk matcher det oprindelige håndværk ved ældre og bevaringsværdige bygninger bedre end trelagsløsninger.

En af de bygherrer, der netop har fået fordelene af tolagsvinduets æstetiske egenskaber, er Grindsted Apotek, som siden 1908 har holdt til i en af byens ældste og smukkeste bygninger i hjertet af byen. Med irgrønt kobbertag på apotekets iøjnefaldende tårn, et imponerende indgangsparti og smukke, sprossede vinduespartier stillede bygningen store krav til en nødvendig opdatering af en række vinduer:

- Grindsted Apotek er en fantastisk flot bygning med stor lokalhistorisk værdi. Vi er derfor meget stolte over at have fået til opgave at levere en række tolags-termovinduer til apoteket. Opgaven har været en spændende udfordring, da vinduerne har en speciel tværpost, som deler det øverste og det nederste vindue. Tværposten er buet, hvilket har stillet store krav til fremstillingen af vinduerne, som alle er speciallavede, fortæller salgschef ved Bøjsø døre & vinduer, Tommy Borg, og fortsætter:

- Det var helt afgørende for Grindsted Apotek, at bygningens oprindelige udtryk blev bevaret med de nye vinduer. Vores termovinduer med to lag giver både et let og slankt udtryk samtidig med, at påklæbede palæsprosser på både inder- og yderside understreger det klassiske look.

Store arkitektoniske fordele
Ifølge arkitekt MAA og indehaver af Aarhus-tegnestuen rasmusrasmus, Rasmus Challi, der har mange års erfaring med netop at bevare bygningers oprindelige stil, er der et stort potentiale for det nye termovindue fra Bøjsø med tolagsglas, der har flere arkitektoniske fordele sammenlignet med trelagsvinduet:

- Et tolags-vindue giver et lettere og mere elegant udtryk, som passer bedre til ældre og historiske bygninger. Det giver samtidig et bedre lysindfald og en bedre rumfornemmelse end vinduer med tre lag, hvilket har stor indvirkning på indeklimaet og vores generelle velbefindende. Derfor er det positivt at se, at Bøjsø er kommet i mål med et tolags-vindue med energimærke A.  
 
Termovinduer fra Bøjsø, som har arvet mange af de fine detaljer fra virksomhedens koblede vinduer, kan anvendes i både historiske bygninger og i nybyggeri. Rammer, sprosser og den udvendige side af karmen er i sibirisk lærketræ, hvilket giver en helt unik holdbarhed uden knaster. Indvendig er karmen udført i fyrretræ i en høj kvalitet ligeledes uden knaster.

-kj

2/6 2021
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere