Udlændingekontrol og tyvejagt

Udlændingekontrol og tyvejagt

Midt- og Vestsjællands Politis udlændingeafdeling aflagde torsdag formiddag besøg flere steder i politikredsen for at undersøge om opholds- og arbejdstillader hos udenlandske arbejdere var i orden.

Sammen med Arbejdstilsynet kontrollerede man først en bolig i Svebølle om en gruppe udenlandske arbejdere var indkvarteret under ordnede forhold.

Derfra gik turen videre til en byggeplads i Vipperød og til sidst lagde man vejen forbi en byggeplads i Kværkeby ved Ringsted. Alle tre steder var alt i skønneste orden.

Tyveri af værktøj med gps-sendere

Torsdag formiddag kom der anmeldelse om, at der i nattens løb var sket tyveri af værktøj fra et kælderlokale. En del af værktøjet var dog forsynet med gps-sendere, og derfor kunne det pejles til en adresse nær Næstved.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev sendt til stedet og fandt en del værktøj, som beboeren oplyste, at han havde købt på Den Blå Avis.

Han blev i første omgang sigtet for hæleri ved at have købt det stjålne værktøj. Politiets videre efterforskning i sagen gjorde så, at det senere på dagen lykkedes at identificere en 17-årig mand i Køge som den person, der havde solgt værktøjet.

Han blev truffet nær sin adresse og havde på sig en nøgle til et kælderrum, hvor der blev fundet yderligere værktøj samt andre effekter, der kan knyttes til et indbrud i en villa i Køge. Han blev sigtet og afhørt og derefter løsladt igen.

DanB

1/2 2026