Voldsom forskel i kommunale investeringer
En ny analyse - offentliggjort i Dansk Byggeris nyhedsbrev Barometer - viser, at Køge investerer fem gange så meget som Brønderslev i infrastruktur og bygninger
Samfund
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Mens Køge, Ærø og Gentofte de sidste tre år har investeret 4.500 – 5.500 kroner om året pr. indbygger i ny asfalt, renovering og nybyggeri af rådhuse, plejehjem og skoler, har Brønderslev, Langeland og Guldborgsund kun har brugt omkring tusind kroner pr. indbygger.
Der er altså store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på ny asfalt samt renovering og nybyggeri af alt fra rådhuse til plejehjem og skoler.
Køge har de sidste tre år i gennemsnit brugt 5.422 kroner per indbygger om året på at vedligeholde kommunens bygninger og veje. Kommunen er dermed den kommune i hele landet, som har investeret flest penge i byggeri og anlæg.
Det betyder noget
Brønderslev har der i mod i gennemsnit kun investeret 959 kroner pr. indbygger, under en femtedel af hvad Køge har investeret.
Dansk Byggeris analyse tager udgangspunkt i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i perioden 2016 til 2018.
- Mange kommuner ser investeringerne i netop veje og kommunale bygninger som plejehjem, kulturhuse og børnehaver som en investering i både nuværende borgere og tilflyttere. Det betyder faktisk noget for både de eksisterende borgere og potentielle tilflyttere til en kommune, om vejene er fulde af huller eller børnehaven gammel og slidt, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius.
Politisk prioritering
Mens Køge sammen med Ærø, Gentofte, Ballerup og Solrød ligger helt i top med en gennemsnitlig årlig investering på over 4.000 kroner, så er Brønderslev sammen med Langeland, Guldborgsund, Frederikshavn og Gribskov blandt de kommuner, der kun har investeret mindst, hvilket er omkring 1.000 kroner per indbygger.
- Det er selvfølgelig en politisk prioritering hvor få eller mange penge, en kommune ønsker at bruge på veje og bygninger. Men helt grundlæggende handler det jo om at forvalte kommunens værdier bedst muligt. Det er ligesom med huset derhjemme - hvis der er hul i taget, malingen hænger i flager og fliserne i indkørslen er skæve, så er huset mindre attraktivt og falder i værdi. Det samme gør sig gældende for kommunens bygninger. Samtidig er det langt billigere at vedligeholde løbende frem for at genoprette, når det hele er ved at falde sammen, siger Torben Liborius.
Letbane og metro trækker op
I kommuner med under 25.000 indbyggere blev der i perioden 2016 til 2018 investeret cirka 2.700 kroner om året per indbygger, mens store kommuner med over 75.000 indbyggere har investeret lidt over 3.000 kroner årligt per indbygger.
En af grundene til forskellen er blandt andet, at Aarhus og København har investeret i letbanen og metroen, som er store projekter, der løber over flere år.
Alligevel er forskellen mellem de mindre og de større kommuner ikke ret stor. Det tyder ifølge Torben Liborius på, at mange mindre kommuner gerne vil være attraktive for borgere og virksomheder:
- Mens indbyggertallet automatisk stiger i de store byer, så skal de mindre gøre sig mere umage og kæmpe for både at holde på borgerne og tiltrække nye, siger den erhvervspolitiske direktør.
Attraktive områder på Danmarkskortet
Mens kommunerne i Nordjylland og Bornholms Regionskommune i perioden 2016 til 2018 i gennemsnit investerede cirka henholdsvis 2.300 og 2.100 kroner om året pr. indbygger, så investerede kommunerne i hovedstadsområdet og Østjylland 3.600 og 3.400 kroner per indbygger.
- Mindre kommuner i Midt- og Vestjylland er i gennemsnit oppe på 3.000 kroner pr. indbygger, så selvom de ikke har hverken metro eller letbane, prioriterer de at vedligeholde eksempelvis veje eller skoler, så de er et attraktivt område på Danmarkskortet, siger Torben Liborius.
