« Tilbage til oversigten over alle licitationer


197/2026
703122-2026 - Konkurrencevilkår
Danmark – Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed – Projektkonkurrence Svanemølleværket DTM 4.0
OJ S 197/2026 12/10/2026
Bekendtgørelse om projektkonkurrence
Tjenesteydelser
1. Køber
1.1.
Køber
Officielt navn: Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0
E-mail: nl@bauherr.dk
Køberens retlige status: Offentligretligt organ
Den ordregivende myndigheds aktivitet: Fritid, kultur og religion
2. Procedure
2.1.
Procedure
Titel: Projektkonkurrence Svanemølleværket DTM 4.0
Beskrivelse: Hermed udbydes projektkonkurrencen om transformationen af Svanemølleværket til Det nye Danmarks Tekniske Museum. Danmark er en af verdens mest teknologiintensive nationer, men det nationale tekniske museum har ikke rammer, der svarer til opgaven. Det nye museum skal på internationalt niveau samle og formidle teknologiens historie, nutid og fremtid og fungere som et åbent værksted og mødested for teknologisk dannelse, debat, læring og oplevelser. Svanemølleværket skal transformeres fra kraftværk til kraftcenter: et åbent, inviterende og levende hus, hvor Danmarks Tekniske Museum er husets bærende funktion og faglige omdrejningspunkt. TRANSFORMATIONEN skal tage udgangspunkt i værkets industrielle karakter, rumlige kvaliteter og bevaringsværdier. Bygningen skal selv være en aktiv del af museumsoplevelsen og transformationen skal være et forbillede for omdannelse af eksisterende industribyggeri med lav klimapåvirkning, høj genanvendelse og en tydelig sammenhæng mellem bevaring, ny anvendelse og arkitektonisk kvalitet. Konkurrencens centrale opgave er på idé- og konceptniveau at udvikle et samlet arkitektonisk og teknisk hovedgreb for transformationen. HOVEDGREBET skal samle den overordnede disponering af museum, publikumsfunktioner, mulig hub og drift, indgrebsniveauet, den klimatiske og tekniske strategi samt husets møde med byen og havnen. Huset skal kunne rumme en offentlighed, ikke kun et publikum, arbejde med det aktuelle og uafsluttede, tage imod skoler og læringsforløb i stor skala og kunne drives robust og fleksibelt. Der arbejdes med muligheden for en erhvervs- og teknologihub i en mindre del af bygningen som en forventet, men endnu ikke endeligt besluttet, selvstændig og supplerende funktion. Konkurrenceforslaget skal vise, hvordan hubben kan indpasses med mulighed for egen adgang og drift samt fagligt og funktionelt samspil med museet. KONKURRENCEN skal danne grundlag for valg af den samarbejdspartner, der sammen med Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0 og Danmarks Tekniske Museum skal videreudvikle og realisere projektet. Projektet skal kunne udvikles inden for EN FASTSAT ØKONOMISK RAMME på DKK 660 mio. ekskl. moms i prisniveau 2026. Bygherre forventer efter projektkonkurrencen at indgå en totalrådgiveraftale med vinderen på grundlag af ABR 18 og efter forhandling i henhold til udbudslovens § 82. Projektets videre forløb efter konkurrencens afgørelse følger den faseopdeling og tidsplan, der fremgår af kontraktgrundlaget og tilhørende bilag. Udbuddet gennemføres som en projektkonkurrence med henblik på indgåelse af en tjenesteydelseskontrakt, jf. udbudslovens § 84, stk. 1, nr. 1. PROCESSEN OMFATTER: 1) prækvalifikation, del A - skriftlig ansøgning, 2) prækvalifikation, del B - pitch, 3) fase 1 - anonym projektkonkurrence, 4) bedømmelse og udpegning af projektkonkurrencens vinder eller vindere, 5) ophævelse af anonymiteten, 6) forhandlingsfase med vinderen eller vinderne, 7) fase 2 - viderebearbejdning og endeligt tilbud på totalrådgiveraftalen, 8) evaluering af de endelige tilbud og 9) tildeling af totalrådgiveraftalen. PRÆKVALIFIKATIONEN gennemføres i to dele. I del A udvælges op til 8 teams til pitch, såfremt antallet af egnede ansøgere overstiger 8. I del B udvælges 3 teams til at deltage i projektkonkurrencen på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige ansøgning og pitchen. Bedømmelseskomitéen udpeger én eller flere vindere af projektkonkurrencen, som inviteres til forhandling og fase 2. Totalrådgiveraftalen tildeles én tilbudsgiver. I prækvalifikationens del A og del B foretages en samlet vurdering af de angivne udvælgelseskriterier. I FASE 1 bedømmes konkurrenceforslagene ud fra kriterierne Transformation, Museum, husets funktioner og drift samt Realiserbarhed og økonomisk robusthed. Der foretages ikke indbyrdes vægtning, og de tre kriterier tillægges alle væsentlig betydning. I FASE 2 evalueres de endelige tilbud på grundlag af de samme tre kriterier med følgende vægtning: Transformation 33 %, Museum, husets funktioner og drift 34 % samt Realiserbarhed og økonomisk robusthed 33 %. Honoraret er fastsat af bygherre, og der konkurreres alene på kvalitet. Konkurrenceprogrammet og de bilag, der stilles til rådighed ved prækvalifikationen, er tilgængelige via udbudsportalen Dalux i projektet "DTM 4.0 - Projektkonkurrence om Svanemølleværket". De bilag, der efter konkurrenceprogrammet først gøres tilgængelige ved igangsættelse af fase 1, herunder rådgiveraftalen med bilag, stilles til rådighed på dette tidspunkt.
Identifikator for proceduren: d769cd35-894c-46c6-84c5-284317128d9f
Udbudsprocedure: Begrænset
2.1.1.
Formål
Kontraktens hovedformål: Tjenesteydelser
Primær klassifikation (cpv): 71000000 Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
Supplerende klassifikation (cpv): 71200000 Arkitektvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, 71300000 Ingeniørvirksomhed, 71400000 Byplanlægnings- og landskabsarkitektvirksomhed, 71500000 Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri
2.1.2.
Udførelsessted
Postadresse: Lautrupsgade 1  
By: København Ø
Postnummer: 2100
Landsdel (NUTS): Byen København (DK011)
Land: Danmark
2.1.4.
Generelle oplysninger
Yderligere oplysninger: Konkurrencen er begrænset til de teams, der udvælges gennem prækvalifikationen. De prækvalificerede teams deltager i konkurrencen med den sammensætning, som ligger til grund for prækvalifikationen. Ændringer i teamets sammensætning kan alene ske efter forudgående skriftlig accept fra bygherre og inden for de udbudsretlige rammer. Prækvalifikationen gennemføres i to dele. Del A er en skriftlig ansøgning. Ansøgere, der opfylder minimumskravene til egnethed og ikke er omfattet af de angivne udelukkelsesgrunde, indgår i udvælgelsen. Overstiger antallet af egnede ansøgere 8 teams, sker udvælgelsen til del B - pitch på baggrund af de mest relevante indsendte referenceprojekter og CV’er samt beskrivelsen af teamets organisering, rollefordeling og samarbejdsmodel. Ved udvælgelsen lægges vægt på: *i hvor høj grad referenceprojekterne dokumenterer relevant erfaring med transformation af eksisterende bygninger til museer, udstillings- og formidlingsbygninger *i hvor høj grad referenceprojekterne dokumenterer erfaring med komplekse kulturbygninger eller offentlige flerbrugerhuse, hvor publikumsrettede funktioner, arbejdspladser og drift fungerer sammen i én samlet bygningsstruktur *i hvor høj grad de indsendte CV’er og beskrivelsen af teamets organisering dokumenterer relevante nøglekompetencer, en klar rollefordeling og en samlet faglig sammensætning, der er relevant for opgaven. På baggrund af udvælgelsen inviteres op til 8 teams til prækvalifikationens del B - pitch. Pitchen anvendes til at reducere feltet fra op til 8 teams til 3 konkurrencedeltagere og gennemføres som et fysisk møde. Pitchen har til formål at uddybe det indsendte materiale og give bygherre mulighed for at vurdere teamets relevante erfaringer og nøglepersonernes konkrete roller i sammenlignelige projekter. Pitchen må ikke omfatte konkrete løsningsforslag til Svanemølleværket, og der må ikke afleveres skitser, diagrammer eller opgavespecifikke koncepter, som foregriber den anonyme projektkonkurrence. Pitchen skal uddybe og kvalificere oplysningerne i den skriftlige ansøgning. Den endelige udvælgelse af tre teams sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige ansøgning og pitchen. Ved den endelige udvælgelse lægges vægt på: *i hvor høj grad teamet dokumenterer relevant erfaring med transformation af eksisterende bygninger, herunder bevaringsværdige bygninger og museums- eller kulturbyggeri *i hvor høj grad teamet dokumenterer relevant erfaring med komplekse projekter med flere brugergrupper, funktioner og driftsmæssige hensyn *i hvor høj grad de 4-6 nøglepersoner, som er præsenteret i ansøgningen, dokumenterer relevant erfaring fra sammenlignelige projekter, herunder erfaring med tværfagligt samarbejde, projektering og sikker gennemførelse af komplekse transformationsprojekter. På baggrund af vurderingen udvælger bygherre tre teams til deltagelse i projektkonkurrencen og udarbejder en skriftlig begrundelse for udvælgelsen. Mindstekrav og udvælgelseskriterier fremgår af konkurrenceprogrammet. Projektkonkurrencen gennemføres via udbudsplatformen Dalux, hvor spørgsmål kan stilles og besvares. Ansøger skal oprettes på Dalux for at kunne ansøge. Oprettelse kan ske uden omkostning. Deltagere, der afleverer et konditionsmæssigt konkurrenceforslag i fase 1, modtager et VEDERLAG på 400.000 kr. ekskl. moms. Vinderen eller vinderne, der afleverer et konditionsmæssigt tilbud i fase 2, modtager et supplerende vederlag på 200.000 kr. ekskl. moms. Vederlagene modregnes ikke i honoraret for totalrådgiverydelserne. Endeligt tilbud forventes afleveret den 5. maj 2027, og totalrådgiveraftalen forventes indgået fra den 7. juni 2027. Danmarks Tekniske Museum gennemfører et særskilt EU-udbud af udstillingsdesign. Konkret udstillingsdesign indgår derfor ikke i opgaven i denne konkurrence, og specifikke udstillingskompetencer efterspørges ikke. Totalrådgiveren skal indgå i et tæt og koordineret samarbejde med den valgte udstillingsdesigner, så bygning, udstillinger og tekniske løsninger udvikles som et sammenhængende projekt.
Retsgrundlag: 
Direktiv 2014/24/EU
2.1.6.
Udelukkelsesgrunde
Kilder til grundlag for udelukkelse: Anmodning om et fælles europæisk udbudsdokument
5. Delkontrakt
5.1.
Delkontrakt: LOT-0001
Titel: Projektkonkurrence Svanemølleværket DTM 4.0
Beskrivelse: Endeligt tilbud forventes afleveret den 5. maj 2027, og totalrådgiveraftalen forventes indgået fra den 7. juni 2027.
Intern ID: Projektkonkurrence Svanemølleværket DTM 4.0
5.1.1.
Formål
Kontraktens hovedformål: Tjenesteydelser
Primær klassifikation (cpv): 71000000 Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
Supplerende klassifikation (cpv): 71200000 Arkitektvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, 71300000 Ingeniørvirksomhed, 71400000 Byplanlægnings- og landskabsarkitektvirksomhed, 71500000 Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri
5.1.2.
Udførelsessted
Postadresse: Lautrupsgade 1  
By: København Ø
Postnummer: 2100
Landsdel (NUTS): Byen København (DK011)
Land: Danmark
5.1.6.
Generelle oplysninger
Indkøbsprojekt, der ikke finansieres med EU-midler
5.1.9.
Udvælgelseskriterier
Kilder til udvælgelseskriterier: Udbudsdokument
Oplysninger om den anden fase i en procedure, der afvikles i to faser: 
Mindsteantallet af ansøgere, som skal opfordres til at deltage i anden fase af proceduren: 1
Det højeste antal ansøgere, som skal opfordres til at deltage i anden fase af proceduren: 3
Proceduren afvikles i successive faser. I hver fase kan nogle ansøgere blive udelukket
5.1.10.
Tildelingskriterier
Kriterium: 
Type: Kvalitet
Navn: Transformation
Beskrivelse: Under dette kriterium lægges vægt på konkurrenceforslagets arkitektoniske og tekniske hovedgreb for transformationen af Svanemølleværket. Der lægges særligt vægt på, i hvilken grad forslaget: *omsætter projektets nationale og internationale ambition og værkets nye offentlige rolle i byen til et arkitektonisk greb, der kan stå som forbillede for omdannelse af eksisterende industribyggeri *bygger videre på bygningens industrielle karakter, skala, materialitet, tekniske spor og bærende bevaringsværdier og skaber en klar sammenhæng mellem eksisterende rum og konstruktioner og nye indgreb *balancerer bevaring, nye indgreb, teknisk bearbejdning og fremtidig brug og realiserer projektets centrale bæredygtighedsambitioner. *skaber en klar sammenhæng mellem Svanemølleværket og dets omgivelser, herunder mødet med byen, havnen, forpladsen og de nære udearealer
Kriterium: 
Type: Kvalitet
Navn: Museum, husets funktioner og drift
Beskrivelse: Under dette kriterium lægges vægt på, hvordan forslaget skaber en stærk, funktionel og oplevelsesrig ramme for Det nye Danmarks Tekniske Museum som husets bærende funktion samt en robust ramme for de arealer, der kan rumme en mulig erhvervs- og teknologihub. Der lægges særligt vægt på, i hvilken grad forslaget: *understøtter museets formidling og brug, herunder at gæster kan udforske, afprøve og diskutere teknologi, at Svanemølleværket bringes i spil som museets største genstand, og at udstillingsområder kan ombygges og aktiveres løbende *skaber åbne, attraktive og driftsmæssigt velfungerende publikums- og arrangementsfaciliteter samt gode ankomst-, opholds- og destinationskvaliteter i de nære udearealer *skaber en attraktiv og fleksibel disponering af hubben med gode adgangsforhold, samspil med museet og mulighed for selvstændig drift *sikrer klare flow og robust logistik for publikum, hub-brugere, personale, varer og genstande, og hvordan den rumlige disponering understøtter en hensigtsmæssig bemanding og tilsyn samt fleksibel drift ved forskellige åbningstider og aktivitetsniveauer.
Kriterium: 
Type: Kvalitet
Navn: Realiserbarhed og økonomisk robusthed
Beskrivelse: Under dette kriterium lægges vægt på, om konkurrenceforslaget sandsynliggør, at projektet kan videreudvikles og realiseres inden for den fastlagte økonomiske ramme og projektets øvrige forudsætninger. Der lægges særligt vægt på, i hvilken grad forslaget: *fremstår byggeteknisk, myndighedsmæssigt, driftsmæssigt og økonomisk realistisk *viser forståelse for projektets økonomiske ramme og væsentlige risici og kan videreudvikles, prioriteres og eventuelt etapedeles uden at miste sin arkitektoniske, funktionelle og driftsmæssige sammenhæng *gennem den principielle organisering i forhold til bygherre understøtter et velfungerende samarbejde, projektstyring og videreførelse af forslagets kvaliteter. I fase 2 indgår desuden projektets økonomiske robusthed og overordnede prioriteringer, organisering, bemanding og samarbejdsmodel samt tilbudsgiverens metode til styring af økonomi, kvalitet, tid og risici.
5.1.11.
Tilbudsdokumenter
Sprog, som udbudsdokumenterne er officielt tilgængelige på: dansk
Frist for anmodning om yderligere oplysninger: 02/11/2026 23:59:59 (UTC+01:00) centraleuropæisk tid, vesteuropæisk sommertid
5.1.12.
Tilbudsvilkår
Vilkår for proceduren: 
Den påtænkte dato for afsendelse af opfordringerne til at afgive tilbud: 08/12/2026
Vilkår for ordningen for projektkonkurrencer: 
Bedømmelseskomitéens afgørelse er bindende for køberen: ja
Medlemmer af bedømmelseskomitéen: Medlemmer af bedømmelseskomitéen udpeges i forbindelses med igangsættelse af fase 1. Komitéen består af en (1) formand for komitéen, to (2) medlemmer, der repræsenterer Danmarks Tekniske Museum og Bygnings- og udviklingsfonden DTM 4.0 , og to (2) fagdommere
Pris: 
Præmiens værdi: 600 000,00 DKK
Den plads, der modtager præmien: 1
En eventuel tjenesteydelseskontrakt, der tildeles på grundlag af projektkonkurrencen, vil gå til en af vinderne af konkurrencen
Vilkår for indgivelse: 
Elektronisk indgivelse: Påkrævet
Sprog, som tilbud og ansøgninger om deltagelse kan indgives på: dansk, engelsk
Alternative tilbud: Ikke tilladt
Frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse: 09/11/2026 12:00:00 (UTC+01:00) centraleuropæisk tid, vesteuropæisk sommertid
5.1.16.
Yderligere oplysninger, mægling og gennemgang
Organisation med ansvar for klager: Klagenævnet for Udbud
Oplysninger om klagefrister: De præcise frister for klage følger af § 7 i lov om Klagenævnet for Udbud: En virksomheds klage over ikke at være blevet udvalgt, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage fra dagen efterafsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen. Klage over andre forhold skal indgives 45 dage efter at ordregiver har offentliggjort bekendtgørelse i den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiver har indgået kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort. Senest samtidig med, at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klager skriftligt underrette ordregiver om, at klagen indgives til Klagenævnet for Udbud.
Organisation, der leverer yderligere oplysninger om klageprocedurerne: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
8. Organisationer
8.1.
ORG-0001
Officielt navn: Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0
Registreringsnummer: 40295054
Postadresse: Fabriksvej 25
By: Helsingør
Postnummer: 3000
Landsdel (NUTS): Nordsjælland (DK013)
Land: Danmark
Enhed: Naja Lynge
E-mail: nl@bauherr.dk
Telefon: +4526220145
Denne organisations roller: 
Køber
8.1.
ORG-0002
Officielt navn: Klagenævnet for Udbud
Registreringsnummer: 37795526
Postadresse: Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Landsdel (NUTS): Vestjylland (DK041)
Land: Danmark
Telefon: +45 72405600
Denne organisations roller: 
Organisation med ansvar for klager
8.1.
ORG-0003
Officielt navn: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Registreringsnummer: 10294819
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Landsdel (NUTS): Byen København (DK011)
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +4541715000
Internetadresse: https://kfst.dk/
Denne organisations roller: 
Organisation, der leverer yderligere oplysninger om klageprocedurerne
8.1.
ORG-0000
Officielt navn: Publications Office of the European Union
Registreringsnummer: PUBL
By: Luxembourg
Postnummer: 2417
Landsdel (NUTS): Luxembourg (LU000)
Land: Luxembourg
Telefon: +352 29291
Internetadresse: https://op.europa.eu
Denne organisations roller: 
TED eSender
Oplysninger om bekendtgørelsen
Bekendtgørelsens ID: cbacf399-a077-4742-b638-18b98bcc0905  -  01
Formulartype: Konkurrencevilkår
Bekendtgørelsestype: Bekendtgørelse om projektkonkurrence
Bekendtgørelsesundertype: 23
Afsendelsesdato for bekendtgørelsen: 09/10/2026 01:17:30 (UTC+00:00) vesteuropæisk tid, GMT
Bekendtgørelsens officielle sprog: dansk
Bekendtgørelsesnummer: 703122-2026
EUT-S-nummer: 197/2026
Offentliggørelsesdato: 12/10/2026

« Tilbage til oversigten over alle licitationer