Danske arkitekter frem i udlandet
International omsætning for danske arkitektvirksomheder steg med 40 procent sidste år
Selvom 2007 viste de første tegn på en opbremsning i byggeriet, kunne enrække arkitekter opleve en forrygende fremgang i udenlandske projekter. Det
viser Danske Arkitektvirksomheders Eksportanalyse for 2008.
Den internationale omsætning for arkitekterne steg fra 2006 til 2007 med hele
40 procent. Dermed hentes nu 14 procent af omsætningen i arkitektbranchen
hjem fra udenlandske projekter.
- Der er god grund til at tro, at arkitekterne kan mindske effekten af en større
nedtur herhjemme ved et stigende antal udenlandske projekter, siger Toke
Kristensen fra Danske Arkitektvirksomheder.
Hovedparten af de store arkitektvirksomheder har projekter i udlandet, og de
udenlandske projekter udgør næsten 25 procent af omsætningen for disse
virksomheder. Omvendt er der er langt mellem de mindre virksomheder med
udenlandske projekter, og for dem, der har udenlandske projekter, udgør de kun 5 procent af omsætningen.
- Det er først og fremmest de store virksomheder med projekter i udlandet, som har muligheden for at ride stormen af herhjemme ved et øget fokus på de udenlandske projekter. Denne mulighed har de små virksomheder uden udenlandske projekter ikke, konstaterer Toke Kristensen.
- nn