Få nye idrætshallerKorsgadehallen på Indre Nørrebro er en af et par n

Få nye idrætshaller

Byggeriet af idrætsfaciliteter er stagneret under kommunalreformen, viser opgørelse fra Lokale- og Anlægsfonden

I 2005 havde danskerne 4.412 haller, idrætslokaler og gymnastiksale at dyrke motion og idræt i. Det er næsten det samme i 2008 nemlig 4.415.

Tallene stammer fra Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase, der giver et overblik over samtlige idræts- og fritidsfaciliteter i Danmark. Databasen er netop blevet opdateret, og det er første gang siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007.

Optællingen afkræfter myten om, at mange kommuner havde travlt med at bruge kommunekassen til at bygge idrætshaller for før sammenlægningerne, mener Lokale- og Anlægsfonden.

- Det er glædeligt, at der ikke bare hovedløst lige før lukketid er bygget idrætsfaciliteter i de gamle kommuner uden blik for en overordnet planlægning. Men det er også bekymrende, at idrættens behov tilsyneladende er kommet i klemme i kommunernes arbejde med at få alle de andre områder til at fungere efter reformen. Forhåbentlig er kommunerne, selv om de er pressede på økonomien, fremover opmærksomme på behovet for nye idrætsfaciliteter, siger fondens direktør, Torben Frølich.

Meget tyder på, at byggeaktiviteten på fritidsområdet samlet set har været relativt begrænset både lige før, under og lige efter kommunalreformen. I perioden er der rent faktisk blevet færre atletikanlæg, skøjteanlæg, faciliteter til friluftsliv og klublokaler og øvelokaler i Danmark – til gengæld har danskerne fået flere svømmehaller, boldbaner og kulturfaciliteter, viser opgørelsen

Lokale- og Anlægsfonden har de seneste par år jævnligt oplevet at byggeri, som har modtaget støttekroner fra Fonden, er opgivet eller blevet udsat på grund af stigende priser i byggebranchen.

- Manglen på nye idrætsbyggerier er et problem. Langt de fleste idrætsfaciliteter i Danmark er bygget for over 25 år siden i en tid, da idrætsmønsteret var et helt andet. I dag ved vi, at der er fire gange så mange aktive som dengang, og at der efterspørges andre faciliteter end de traditionelle håndboldhaller – for eksempel lokaler til blødere bevægelsesformer som yoga, dans og gymnastik samt faciliteter til udendørs idræt i byerne”, siger Torben Frølich.

I forvejen venter en milliardregning til kommunerne alene for at vedligeholde og renovere de nuværende idrætsfaciliteter. Lokale- og Anlægsfonden har igangsat en undersøgelse af, hvor stor regningen bliver.

Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase er et redskab, der giver en oversigt over samtlige kultur- og idrætsfaciliteter i det nye Danmark efter kommunalreformen. Med facili-tetsdatabasen er det muligt at sammenligne én kommune med én eller flere kommuner på alt fra boldbaner til øvelokaler. Databasen bygger på kommunernes egen indrapportering af faciliteter. (Halsnæs og Rebild kommuner har ikke indgivet tal for 2008 og står derfor med tal fra 2005).

- nn

10/7 2008
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød