Ny dansk hospital-arkitekturHospitalet i Herning har direkte udsigt til nature

Ny dansk hospital-arkitektur

Årstiderne Arkitekter har tegnet nye rammer for sundhed. Medicinen er bl.a. frit udsyn til det åbne landskab fra hospitalssengen

Masser af dagslys og inspirerende frit udsyn til det åbne landskab direkte fra hospitalssengen. Det er en ny del af medicinen for patienter og pårørende på Aleris Danske Privathospitaler i Herning.

Her er det private sygehus for nyligt rykket i helt nye bygninger i et uddannelses-, kunst- og innovationsmiljø. Med 14 sengepladser, top moderne flow-operationsstuer og røntgen- og MR-scanningsrum ligger hospitalet som et smukt, hvidt skib midt på heden.

- At blive behandlet i smukke omgivelser og ligge med frit udsyn til naturen skaber ro og velvære. Det er bestemt en vigtig faktor i et behandlingsforløb, siger Tina Schmidt Madsen, adm. direktør for Aleris Danske Privathospitaler A/S, der udover hospitalet i Herning tæller afdelinger i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og Hørsholm – og som er langt med planerne om en ny afdeling i Slagelse.

”fortsættes…”Det var Tina Schmidt Madsen, der pegede på Årstiderne Arkitekter A/S som samarbejdspartner til det nye hospital i Herning.

- Jeg har set, hvad arkitektfirmaet har tegnet for andre og var meget begejstret for deres stil og kvalitet, siger Tina Schmidt Madsen.

I samarbejde med Årstiderne Arkitekter Herning begyndte for to år siden en storstilet workshop. Personalet fra alle afdelinger af privathospitalet drog på ekskursioner rundt i landet. Til andre sygehuse, til større byggerier. Alle udstyrede med engangskameraer for at huske på de ting, de synes var gode, nyttige eller flotte.

Herefter blev personalet delt op i grupper, som hver især prioriterede behov og ønsker. Det betyder, at alle faggrupper lige fra læger, sygeplejersker til serviceassistenter har været med til at skabe deres nye arbejdsplads. Et faktum der giver optimale arbejdsbetingelser på eksempelvis operationsstuerne, i de sterile områder og for det administrative personale.

Med alle input samlet gik Årstiderne Arkitekter Herning med arkitekt MAA Charlotte Birn i spidsen i gang. Området i Birk uden for Herning rummer i forvejen bl.a. Herning Kunstmuseum, Kunstmuseet HeART, HIH Aarhus Universitet og livstilsbrancheskolen TEKO.

Det kreative miljø er skabt omkring lokalplanskrav til alle byggerier. Blandt andet skal bygningerne være hvide. Det blev derfor også grundfarven for det 1.800 kvm store nye hospital. Det er bygget i to etager med administration og forundersøgelsesrum i grundplanen og operations- og sengestuer på 1. sal.

Flere rum har skydevægge, så de kan udvides og bruges til eksempelvis møde- eller til genoptræningsrum. MR-scanneren står i et rum, der er forberedt til, at scanneren kan udskiftes. Rummets bagvæg er en ydermur, der er konstrueret til forholdsvis enkelt at kunne brydes op så det imponerende udstyr kan skiftes ud.

En del af materialerne er allerede blevet standard på Aleris’ hospitaler rundt om i landet. Blandt andet badeværelserne og egeparket- og laminatgulvene med den behagelige akustik.

- Arkitektonisk er bygningen tænkt som et skib, der sejler fremad. Præcis som Aleris, siger direktøren, der allerede har sikret sig byggeretten til ekstra 600 kvm på nabogrunden.

tøtte

8/1 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød