Om isoleringsevnen i ”Reflektiv isolering"
Forskellige importfirmaer har gennem de seneste år under forskellige produktnavne solgt ”reflektiv isolering”
Forskellige importfirmaer har gennem de seneste år under forskellige produktnavne solgt ”reflektiv isolering” med løfter om væsentlige energibesparelser, som dog sjældent holder i virkeligheden.Aktuelt reklameres for isoleringsproduktet under navnet ”Airflex” i en tilbudsavis fra et større grossist-marked.
- men inden rådgivere og udførende i den danske byggesektor igangsætter energibesparelsesprojekter med det nye produkt kan Fonden BYG-ERFA anbefale nogle minutters studier på Internettet [www.byg-erfa.dk].
På baggrund af en række henvendelser til BYG-ERFA sekretariatet i efteråret 2004 vedrørende produktet ”ABM Reflektiv isolering” blev der i januar 2005 udarbejdet et undersøgelsesnotat på tre A4-sider af civilingeniør Georg Christensen, Bygge- og Miljøteknik A/S. Dette medførte efterfølgende (maj 2005), at Erhvervs- og Byggestyrel-sen (EBST) udsendte en advarende meddelelse til alle landets bygningsmyndigheder.
Det produkt, der blev undersøgt i 2005 har umiddelbart mange ligheder med isoleringsproduktet ”Airflex”, som omtales i den aktuelle tilbudsavis.
Konklusionen i notatet fra Bygge- og Miljøteknik
- ”De angivne værdier i ABM- brochuren ved sammenligning med mineraluld synes at være meget langt fra sandheden. Det er derfor mest sandsynligt, at de meget ”optimistiske” vurderinger af den reflektive isolerings overraskende gode isoleringsegenskaber beror på misforståelser i forbindelse med varmestrålingsforhold og forkert fortolkning af måleresultater.”
Af notatet fremgår endvidere at der ”Ved det franske byggeforskningsinstitut CSTB er gennemført en række undersøgelser som er resulteret i et såkaldt ”Avis Technique” nr. 20/04 (en slags typegodkendelse) hvoraf det fremgår, at hvis folien opsættes som indvendig ekstraisolering på en væg midt i et hulrum på 50 mm, så kan isolansen ansættes til R=1,3 m2 K/W.
Dette svarer til mineraluld i en tykkelse på 48 mm…”
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Såvel undersøgelsesnotat (fra 21.01.2005) som Erhvervs- og Byggestyrelsens meddelelse (fra 10.05.2005) kan ses på BYG-ERFA’s hjemmeside [www.byg-erfa.dk].
På forsiden klikkes på det byggetekniske tema ”Energibesparelser i bygninger - isolering, tætning, kuldebroer” og herefter kan studeres skrivelserne under ”Om isoleringsevnen i Reflektiv isolering" eller klik på illustrationen til pressemeddelsen om "Reflektiv isolering" på forsiden af www.byg-erfa.dk.
Fonden BYG-ERFA har som formål, at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bear-bejdning og formidling af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift.
BYG-ERFA bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan disse kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.
På www.byg-erfa.dk findes en oversigt over alle BYG-ERFA blade samt priser for abonnement og løssalg.