Plot-arkitekter får TræprisenVM Bjerget er med de træbeklædte gårdhavehuse på t

Plot-arkitekter får Træprisen

Bjarke Ingels og Julien De Smedt anerkendes for nytænkende anvendelse af træ

De to tidligere partnere i det nu hedengangne arkitektfirma PLOT, Bjarke Ingels og Julien De Smedt, opnår fortsat anerkendelse for deres fælles arbejder.

Senest er de blevet tildelt Træprisen 2008, som gives til arkitekter, ´der har udmærket sig ved særligt kreative og nytænkende anvendelser af træ.´

- En at de væsentligste begrundelser for, at prisen går til Bjarke Ingels og Julien De Smedt, er, at de i deres samarbejde i fællesfirmaet PLOT skabte et gennembrud i dansk arkitektur. De satte en ny dagsorden med dét, som nogle kalder konceptarkitektur, og de har skabt nye former og kombinationer af træmaterialer. Der er tale om en organisk arkitektur, og de store linjer er et brud med forfinelsen og vanetænkningen, siger Bjarne Lund Johansen, direktør i Træinformation, der har indstiftet prisen, som uddeles hvert andet år i samarbejde med Trælasthandlerunionen og Træsektionen i Dansk Byggeri.

Arkitekt Michael Sten Johnsen, Tegnestuen Vandkunsten, sidder i Træpriskomiteen og har været med til at pege på Bjarke Ingels og Julien De Smedt som prisvindere, fordi de har lavet nogle grænseflyttende projekter.

- De er ikke til at komme udenom! De har dannet overraskende koncepter i større målestok. De frigør sig fra arkitekturens klassiske, bundne regler – og laver deres egne, siger Michael Sten Johnsen.

2008 er året, hvor Træprisen fejrer sit 50-års jubilæum, og det markeres med uddelingen af en ny pris for design i træ.

Samtidig donerer trægrossisten DLH i anledning af firmaets 100 års- jubilæum 100.000 kr. – af de i alt 135.000 – som prisvinderne modtager sammen med Træprisen.

Træprisen for design går til designeren og møbel-arkitekten Peter Karpf for sine smukke, formpressede stole af finér, som foldes i flere retninger ud af ét stykke. Derved skaber han bløde, glidende overgange mellem fladerne og frembringer enkle møbler, der danner rum i sig selv.

Han er næsten mere kendt i det store udland end i sit hjemland, når man ser bort fra en snæver fagkreds, men hans talent er umiskendeligt og på linje med Poul Kjærholm og Arne Jacobsen.

- Peter Karpf har raffineret sit formsprog til det yderste i en overbevisende behandling af træets muligheder og er en af de få, der behersker det monolitiske formunivers. Han fremstår blandt de bedste i dansk møbelkunst. Som snedker kender han træets væsen og arbejder altid på træets præmisser. Han evner med stor faglig viden at skabe skulpturelt tredimensionelle møbler, som er formet ud af ét plan, siger Bjarne Lund Johansen.

Hensigten med Træprisen er ikke-kommerciel. Det vil sige, at det ikke er muligt at indstille sig selv eller andre til priserne; dermed er der ikke noget indstillingsgebyr eller andre økonomiske vilkår, der har indflydelse på, hvem der får prisen. Den uddeles af en uvildig priskomité, som enerådigt vælger, hvem der har gjort sig fortjent til at få en udmærkelse for at udvise særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk dygtighed.

- nn

25/8 2008
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød