Studietur til Hamburg 21. - 23. maj 2009
Fonden BYG-ERFA og SfB arrangerer en studietur til Hamburg i Kristi Himmelfartsferien.
Klimarigtigt byggeri i Hamburg
Tyskland er langt fremme med klimarigtigt byggeri, tag med Fonden BYG-ERFA og IDA/Selskabet for Bygningsfysik til Hamburg og bliv opdateret.
Fonden BYG-ERFA og IDA/Selskabet for Bygningsfysik arrangerer en 3 dages spændende tur i havnebyen Hamburg den 21. maj kl. 9.00 til den 23. maj kl. 12.00 .
Vi mødes i Hamburg hovedbanegård torsdag den 21. maj 2009 kl. 9. Herefter sørger SfB og BYG-ERFA for, at deltagerne i de følgende dage guides rundt af en lokal arkitekt til aktuelt interessante bygningsværker med besøg på tegnestuer i området.
Ekskursionen er tilrettelagt så deltagerne selv arrangerer overnatning og rejse til/fra Hamburg, mens SfB og Fonden BYG-ERFA står for ekskursionens faglige indhold. Fællesarrangementet slutter lørdag kl. 12. Ud over guidede ture i byen og havneområdet omfatter arrangementet en havnerundfart og et aftenmåltid på ekskursionens sidste dag.
Deltagerpris:
Kr. 1.247,50 inkl. moms (998 ekskl. moms) for guidede ture inkl. havnerundfart og et aftenmåltid på ekskursionens sidste dag.
Bemærk:
BYG-ERFA abonnenter og medlemmer af Selskab for Bygningsfysik får 10% rabat.