Arkitektfirmaet AART udnævner flere partnere

Arkitektfirmaet AART udnævner flere partnere

AART udnævnt tre associerede partnere. Samtidig tiltræder en ny partner på AARTs kontor i København

Arkitektfirmaet AART har netop udnævnt tre associerede partnere. Samtidig tiltræder en ny partner på AARTs kontor i København. Udnævnelserne skal sikre konsolidering af AARTs strategi og tværfaglige udvikling til glæde for bygherrer på hele Sjælland, meddeler firmaet.

Som led i udviklingen og konsolideringen af AARTs forretning på Sjælland har arkitektvirksomheden med virkning pr. 1. april 2025 udnævnt tre associerede partnere på  kontorerne i hhv. København og Roskilde.

-Udnævnelserne af de tre associerede partnere er et led i udviklingen af vores forretning på Sjælland, hvor vi investerer i den stærke tværfaglighed til glæde for vores bygherrer og deres projekter, siger Anders Tyrrestrup, som er stiftende partner og arkitekt i AART.

De tre nyudnævnte associerede partnere er:
Ida Richter Brændstrup, som er arkitekt og teamleder i AART København, og som arbejder med transformation og renovering af eksisterende byggeri – særligt for bygherrer indenfor erhvervssegmentet.

Inês Tavares Correia, som er arkitekt og teamleder i AART København. Inês arbejder særligt med offentligt og alment byggeri – bl.a. indenfor pleje og undervisning.

Maja Matzen, som er arkitekt og afdelingschef for AART Roskilde. Maja har i flere år arbejdet med strategisk og fysisk byplanlægning i både privat og offentligt regi.

Helhedsorienteret rådgivning

Den 1. april bød AART også velkommen til Susanne Hansen, der indtræder som ny partner hos AART i København. 

Ansættelsen af Susanne Hansen er et led i AARTs strategi om at udbrede helhedsorienteret og tværfaglig rådgivning til bygherrer på tværs af hele Skandinavien.

-Susanne skal bidrage til at udbrede vores visioner for arkitekturen på Sjælland, hvor hun bliver en vigtig tilføjelse til vores i forvejen stærke forretning, og hvor hun særligt skal udvikle det tværfaglige samarbejde på projekterne på tværs af vores kontorer. Vi glæder os til samarbejdet med Susanne, som vi er overbeviste om, at både nuværende og kommende bygherrer og samarbejdspartnere vil få glæde af, siger Anders Tyrrestrup.

Susanne Hansen kommer fra en stilling som partner og design director hos Nordic Office of Architecture.

Som partner skal hun særligt arbejde med at integrere AARTs mange fagligheder og tilgang til arkitekturen i AARTs rådgivning og projekter – blandt andet AARTs unikke viden om adfærd og forandringsledelse i arkitekturen (social commissioning), arkitekturens merværdi, værdisætning og transformation, cirkulær byplanlægning samt landskabsarkitektur, spaceplanning og miljørådgivning.

Slutteligt siger Jakob Andersen, som er direktør i AART Øst.

- De seneste år har vi haft mange projekter og en sund forretning indenfor vores kernesegmenter i København og på Sjælland – helt i tråd med vores strategi. Med de tre associerede partnere og Susanne ombord forfølger vi vores strategi om også at lande flere opgaver i København indenfor bl.a. byplanlægning, erhverv, kultur, boliger og sundhed.

-kis

2/4 2025
  • Projektkonkurrencen 2.0 tager højde for nutidens udfordringer

    Projektkonkurrencen 2.0 tager højde for nutidens udfordringer

    arkitektur ›Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningen lancerer med støtte fra Dreyers Fond en vejledning til ‘Projektkonkurrencen version 2.0’. Den skal hjælpe bygge- og anlægssektoren til at træffe optimale valg i grønne dilemmaer
  • Lyset i Lighthouse - Aarhus Øje er mere end blot lys

    Lyset i Lighthouse - Aarhus Øje er mere end blot lys

    arkitektur ›Den Danske Lyspris skal bidrage til at profilere lysbranchen og Dansk Center for Lys. Årets vinder blev ”Aarhus Øje”
  • Demensvenlig arkitektur betyder noget

    Demensvenlig arkitektur betyder noget

    arkitektur ›Hvordan plejehjem og omsorgsmiljøer designes, har stor betydning for både trivsel, tryghed og arbejdsmiljø. Ny forskning peger på, at arkitektur, materialer og indretning bør tænkes langt tidligere ind i planlægningen af fremtidens ældreboliger
  • Vilhelm Lauritzen Arkitekters direktør forfremmes - her er hans afløser

    Vilhelm Lauritzen Arkitekters direktør forfremmes - her er hans afløser

    arkitektur ›Verka Collective, der ejer Vilhelm Lauritzen Arkitekter, har gjort Frants Nielsen til ny administrerende direktør. Han afløses af Tine Holmboe, der senest har været i Dissing+Weitling
  • Taget skal passe til historien

    Taget skal passe til historien

    arkitektur ›På den barokke herregård Tersløsegård i Dianalund, som Realdania By & Byg for nylig har overtaget, er tegltaget i dårlig stand og skal derfor snart udskiftes
  • Dansk arkitektstue scorer Mipim-hattrick

    Dansk arkitektstue scorer Mipim-hattrick

    arkitektur ›Med fællesskabet som drivkraft kan Werk for tredje år i træk tage hjem fra Frankrig med en Mipim Award
  • NOVA5 bliver en del af RUM

    NOVA5 bliver en del af RUM

    arkitektur ›RUM styrker sin tilstedeværelse på Sjælland med købet af den københavnske tegnestue NOVA5. Med beslutningen samles to fagligt stærke miljøer med en fælles ambition om at levere 100 % dedikeret arkitektrådgivning med mennesket i centrum
  • Arkitekten skal tilbage bag rettet

    Arkitekten skal tilbage bag rettet

    arkitektur ›Nyt arkitekturkollektiv vil tage kampen op mod mastodonterne ved selv at blive en. Ambitionen er at nå 1000 medarbejdere i Europa, og første opkøb i Tyskland er allerede på plads