Cirkus-bygning i ny version

Cirkus-bygning i ny version

Cirkusbygningen i København lukker midlertidigt for at gennemgå en omfattende restaurering - især farve-og lyssætning

Cirkusbygningen i København lukker midlertidigt for at gennemgå en omfattende restaurering. Bag projektet står ejeren Balder Danmark og Wallmans, der lejer og afholder dinnerparties i Cirkusbygningen. 

Målet er at føre den historiske bygning tilbage til sin oprindelige pragt og samtidig opdatere den til nutidens brug og behov.

Cirkusbygningen, der siden opførelsen i 1886 har været rammen om storslåede forestillinger og kulturelle oplevelser, står overfor en gennemgribende restaurering. Den 1. april slukkede scenelyset for sidste gang, og i løbet af de næste 5 måneder bliver håndværkere bygningens primære gæster. 

Restaureringen af et af hovedstadens mest ikoniske bygninger glæder Christian Sunn, som er administrerende direktør for Wallmans og idémanden bag projektet. 

-Cirkusbygningen er en enestående del af Københavns kulturarv. Målet er at føre bygningen tilbage til sin fordoms pragt – med respekt for arkitekturen og historien – og samtidig tilpasse huset til tidens krav og muligheder. Det skal give gæsterne endnu bedre oplevelser og samtidig åbne Cirkusbygningen op for flere aktiviteter og muligheder.”

Restaurering med respekt for historien

Balder Danmark, der siden 2016 har ejet Cirkusbygningen, har også længe ønsket at gennemføre en restaurering af bygningen. Alexander Barlow, projektudviklingschef hos Balder, understreger, at bygningens fredningsstatus stiller store krav til materialevalg og håndværksmæssig præcision. 

- Som ejere har Balder et ansvar for at bevare og fremtidssikre Cirkusbygningen. Der er enormt mange fredede elementer, hvilket gør restaureringsprocessen kompleks – men det er netop de udfordringer, der gør projektet så spændende.

Kulturarv i nyt lys

Den verdenskendte danske designer og arkitekt Verner Panton skabte i 1984 Cirkusbygningens ikoniske farve- og lysunivers, som nu nænsomt genskabes i tæt samarbejde med datteren Carin Panton von Halem. 

Det er foyerområderne, der genskabes i den oprindelige farve- og lyssætning. Kuppelsalen er ikke en del af Panton-restaureringen i denne omgang.

-Farve- og lyssætningen har haft enorm stor betydning for Cirkusbygningens identitet, fordi Panton lod lys og farve gå i dialog med bygningens arkitektur og funktion. 

Han fortolkede gennem sit arbejde cirkustematikken, og det er det, vi skal tilbage til med restaureringsarbejdet, fortæller Signe Baadsgaard, arkitekt og partner hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Arkitekterne har fokus på modernisering af den udvendige del og størstedelen af publikumsfaciliteterne med undtagelse af kuppelsalen. Alexander Barlow fortæller:

-Vestibulen, billetsalget, garderober, barer og toiletter bliver opdateret, så de lever op til nutidens komfort- og kvalitetskrav. Samtidig gennemgår facaden en omfattende renovering, hvor både murværk og den ikoniske Alexander-frise, der omkranser bygningen, restaureres med respekt for det oprindelige udtryk.

Også nogle af bygningens tekniske installationer forbedres, så både ventilation og akustik optimeres. 

-Det betyder, at Cirkusbygningen ikke blot bliver smukkere, men også mere funktionel og driftsmæssigt mere pålidelig, understreger Hannah Østergaard.

Den 29. august slår Cirkusbygningen igen dørene op.


Faktaboks

Om Balder
Balder Danmark udspringer af det svenske, børsnoterede selskab, Fastighets AB Balder, der har hovedsæde i Göteborg. Balder Danmark bygger, udvikler og administrerer ejendomme på Sjælland og har i alt 22 ejendomme med over 4.400 lejeboliger. Virksomheden har hovedkontor på Vesterbrogade i København.

-kis

7/4 2025
  • NOVA5 bliver en del af RUM

    NOVA5 bliver en del af RUM

    arkitektur ›RUM styrker sin tilstedeværelse på Sjælland med købet af den københavnske tegnestue NOVA5. Med beslutningen samles to fagligt stærke miljøer med en fælles ambition om at levere 100 % dedikeret arkitektrådgivning med mennesket i centrum
  • Arkitekten skal tilbage bag rettet

    Arkitekten skal tilbage bag rettet

    arkitektur ›Nyt arkitekturkollektiv vil tage kampen op mod mastodonterne ved selv at blive en. Ambitionen er at nå 1000 medarbejdere i Europa, og første opkøb i Tyskland er allerede på plads
  • Leg for livet

    Leg for livet

    arkitektur ›Når Mary Elizabeths Hospital åbner som en del af Rigshospitalet, bliver leg et bærende element i mødet med syge børn og deres familier. Fire indendørs legepladser skal skræddersys til børnenes særlige behov og skabe frirum midt i en sårbar hverdag
  • Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    arkitektur ›To nye partnere skal være med til at tegne fremtiden for JJW Arkitekter. Både Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg var i forvejen associerede partnere og skal nu arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv
  • Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    arkitektur ›Årets Arne går til Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter m.fl. for huset på Frederiksberg. Initiativprisen Lille Arne går til Copenhagen Architecture Biennial af CAFx, som blev afholdt for første gang i efteråret 2025
  • Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    arkitektur ›Philip Krogh tiltræder som administrerende direktør med ansvar for drift, kontrakt- og projektforhold, mens Christian Hanak bliver udviklingsdirektør med fokus på strategi, opgavetilgang og samarbejdsrelationer
  • Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    arkitektur ›Vinder af arkitektkonkurrencen er et team bestående af AART architects med underrådgiverne Sweco Danmark A/S, ReVærk ApS og ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
  • Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    arkitektur ›Dorte Alber tiltræder 1. februar som ny chefrådgiver hos AART som led i udvikling firmaets tværfaglige bygherrerådgivning