isover
scroll
Finder ny afdelingschef interntChristian Pihlmark kommer til at stå i spidsen for 125 medarbejdere i Aarhus.

Finder ny afdelingschef internt

Den nuværende afdelingschef på C.F. Møllers hovedkontor i Aarhus går på pension, og senior projektleder Christian Pihlmark, der har været i virksomheden i 14 år, tager over

Christian Pihlmark bliver ny afdelingschef for C.F. Møllers kontor på Europaplads i Aarhus. Han afløser Jette Østergaard, der har været leder af kontoret siden 1. maj 2005 og nu går på pension

- Jeg vil først og fremmest takke Jette for en fantastisk indsats igennem årene og det samarbejde, vi har haft, og jeg har fuld respekt for Jettes beslutning om at stoppe nu.

- Samtidig glæder jeg mig over, at vi internt er i stand til at finde så kompetent en afløser i Christian som ny afdelingschef, og vi ser alle frem til at arbejde sammen Christian, siger Lone Bendorff, administrerende direktør og partner i C.F. Møller Architects.

- Der er ingen tvivl om, at vi med Christian får en afdelingschef, der er respekteret for sit høje faglige niveau af både kolleger og samarbejdspartnere og samtidig opleves som en meget venlig og betænksom person, siger Lone Bendorff.

Indgående kendskab til C.F. Møller og branchen
Christian Pihlmark kom til C.F. Møller i 2010 efter knap fire år hos Arkipartners. 

Han er uddannet på Aarhus Arkitektskole med speciale i by- og bygningstransformation og har bl.a. arbejdet med V-husene i Aalborg, renovering af Brabrand Boligforening afd. 2 og en række andre projekter som senior projektleder hos C.F. Møller og har generelt god indsigt i alle byggeriets faser.

- Jeg er stolt og beæret over at skulle tiltræde som afdelingschef i Aarhus. Jeg kender jo allerede både C.F. Møller og kollegerne. På den måde, ved jeg, hvad jeg går ind til, men der vil også være nye ting at lære i min nye rolle, som jeg ser frem til at tage på mig, siger Christian Pihlmark.

C.F. Møller Architects, som i år fejrer sit 100-års jubilæum, har kontorer i Aarhus, Aalborg, København, Stockholm, Malmø, Oslo og Berlin. C.F. Møller beskæftiger i dag ca. 300 medarbejdere, hvoraf ca. 125 arbejder på Europaplads i Aarhus.

-dc

24/6 2024
  • Stor arkitektkonkurrence: Hvordan skal den kommende Nordhavnspark se ud?

    Stor arkitektkonkurrence: Hvordan skal den kommende Nordhavnspark se ud?

    arkitektur ›Den 30 hektar store park, der skal etableres på spidsen af Københavns Nordhavn, skal give plads til leg, aktiviteter, fodbold og fordybelse i naturen, ligesom der skal gøres plads til den grønbrogede tudse og andre dyr
  • Storstilede byggeprojekter skaber ikke den ønskede forandring hos brugerne

    Storstilede byggeprojekter skaber ikke den ønskede forandring hos brugerne

    arkitektur ›Med publikationen 'Social Commissioning – et cirkulært levetidsperspektiv' får bygherrer og rådgivere i byggeriet konkrete forslag til aktiviteter, ydelser og leverancer, som understøtter den positive forandring og sociale værdiskabelse i byggeprojekter
  • Årets Arkitekturborgmester hyldes for at udbrede de 10 bæredygtighedsprincipper

    Årets Arkitekturborgmester hyldes for at udbrede de 10 bæredygtighedsprincipper

    arkitektur ›Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod kåres for at se værdien af arkitekturen som et vigtigt politisk redskab i udviklingen af en attraktiv, levende og bæredygtig by. Det er Arkitektforeningen, der står bag kåringen
  • C.F. Møller plukker ny vicedirektør i Cowi

    C.F. Møller plukker ny vicedirektør i Cowi

    arkitektur ›Søren Adamsen kommer til at lette arbejdet for administrerende direktør, Lone Bendorff, og styrke det øverste ledelseslag. Han var bl.a. Cowis projektdirektør på byudviklingsprojektet Lynetteholmen
  • Tegnestue i Troense henter ny direktør internt

    Tegnestue i Troense henter ny direktør internt

    arkitektur ›Christian Tilma skal styrke Praksis' daglige ledelse og dermed grundlaget for tegnestuens kultur. Han har været en del af Praksis siden 2008, associeret partner siden 2017 og har stået i spidsen for en lang række af tegnestuens projekter
  • Fredning af Utzons Espansiva-hus i høring

    Fredning af Utzons Espansiva-hus i høring

    arkitektur ›Det Særlige Bygningssyn har indstillet, at Espansiva-Huset i Hellebæk i Helsingør bliver fredet. Huset er et eksempel på additiv arkitektur, hvor man kan sammenstille, tilføje og ændre efter behov
  • Aart spiller med musklerne

    Aart spiller med musklerne

    arkitektur ›Arkitektvirksomheden Aart har for nylig vundet fire store opgaver indenfor den almene sektor – heraf to i Vestdanmark, hvor virksomheden har satset på det almene felt som et strategisk indsatsområde gennem de seneste år
  • Micro Living bliver boligkonceptet bag det nye projekt Hillerød Posthus

    Micro Living bliver boligkonceptet bag det nye projekt Hillerød Posthus

    arkitektur ›Ny ejer af Hillerød Posthus vil omdanne det til moderne micro-lejligheder med fokus på bæredygtighed og genanvendelighed. Borgmesteren glæder sig over den betydningsfulde forvandling, der vil skabe spændende boliger tæt ved stationen.