isover
scroll
Nyt projekt matchmaker kommuner og tegnestuerProjekt af Engel Architects. Foto: Paolo Galgani.

Nyt projekt matchmaker kommuner og tegnestuer

Med Projekt Start har Dreyers Fond og Arkitektforeningen sat sig for at hjælpe kommuner og tegnestuer med at finde hinanden og arbejde sammen om konkrete projekter. 20 tegnestuer, som skal matches med konkrete opgaver i kommunerne, er udvalgt

En dyrelegeplads i Valby, hvor både børn og løsgående dyr har fået bedre forhold til aktivitet og fællesskab. Et kulturhus i Nyborg, som får indrettet et nyt kulturlaboratorium under loftet med værksteder og makerspaces til blandt andet 3D-print.

Og en landskabsplan, som styrker den bynære natur ved Holing Sø ved Herning og skaber nye grønne og blå forbindelser.

Sådan lyder tre eksempler på, hvad der kan ske, når kommuner og vækstlagstegnestuer arbejder sammen.

Den nye generation af arkitekter kommer med talent, passion og vision, men manglende referencer betyder, at de ofte vælges fra, når opgaver bydes ud.

Med Start har Dreyers Fond og Arkitektforeningen derfor sat sig for at hjælpe kommuner og tegnestuer med at finde hinanden og arbejde sammen om konkrete projekter.

I kommunerne vokser interessen for at samarbejde med de nye tegnestuer – og dermed få adgang til nytænkende løsninger på aktuelle udfordringer.

Her ved man dog ikke altid, hvordan man skal finde frem til tegnestuerne, og derfor skal Start bane vejen for et bredere felt af muligheder i valg af samarbejdspartnere.

Målet er også at øge opmærksomheden på den værdi, samarbejdet med en mindre virksomhed kan give til begge parter.

34 tegnestuer har indtil videre deltaget i Start, og det er resulteret i 29 projekter i 20 kommuner – lige fra udviklingen af et toilethus til en visionsplan for et større område.

Stor talentmasse
Nu er endnu en ansøgningsrunde gennemført, hvor forholdsvis nyetablerede tegnestuer kunne byde ind, og det valgte 55 tegnestuer at gøre.

Alle ansøgninger er gennemgået af Dreyers Fond og Arkitektforeningen, og 20 nye tegnestuer er udvalgt og klar til at kaste sig over udfordringer i kommunerne.

Derudover fortsætter 20 vækstlagstegnestuer i Start, som er udvalgt i forbindelse med tidligere ansøgningsrunder. Dermed kommer den samlede liste, som kommunerne kan vælge fra, op på i alt 40 tegnestuer.

- Det har været en fornøjelse at gennemgå de mange gode ansøgninger. I Danmark har vi en kæmpe talentmasse af arkitekter, som betragter bæredygtighed som en præmis og er drevet af faglig nysgerrighed. Det er meget inspirerende og lover godt for fremtiden, siger Lars Autrup, Arkitektforeningens direktør.

Alle de udvalgte tegnestuer er fagligt stærke, og det kommer til udtryk i forskellige discipliner.

Nogle har et stærkt fokus på kulturarv og traditionelle byggemetoder, mens andre har en særlig viden om klima- og landskabsprojekter.

Og atter andre er synlige i den faglige debat, hvor de kæmper for en kulturforandring inden for byggeriet henimod en mere nøjsom og lokalt funderet byggeteknik og en ny æstetik.

Fælles er en stærk iværksætterånd, faglig nysgerrighed og en kærlighed til arkitekturen, som tilsammen bidrager til at udfordre og udvikle arkitektfaget – til gavn for både brugere og bygherrer.

Kommuner kan stadig være med
Start indgår løbende partnerskaber med kommuner, som gerne vil møde et udpluk af de nyetablerede talenter og engagere dem til mindre byggeopgaver, transformationer, helhedsplaner eller noget helt fjerde.

Kommunerne skal have interesse for at indgå i de nye samarbejdskonstellationer og udforske rammerne for at skabe nye løsninger af høj arkitektonisk kvalitet.

Projekter kan opnå økonomisk støtte i form af honorartilskud til arkitekternes arbejde, og der er også mulighed for at søge støtte til supplerende specialister.

Det skal ses som et tilskud til at give kommunen og arkitekterne et større råderum i projekterne og endnu mere kvalitet i samarbejdet.

De 20 udvalgte tegnestuer:

A Part of Sum
Aiming Spaces
Atelier for Byers Rum
Brøn Studio
Engel Architects
Høyer Arkitekter
Office Kim Lenschow
Arkitekt Louise Fischer
Lybech Landskab
Lykke Arkitektur
Nordpil Arkitekter
Lasovsky Johansson
Mette Romme Landskab
relieff arkitekter
Schauman & Nordgren Architects
Sophie Aahlqvist Landskab
Spolia Studio
Studio Building Architecture
Studio Saga
Thi Dencker

-dc

19/6 2024
  • Stor arkitektkonkurrence: Hvordan skal den kommende Nordhavnspark se ud?

    Stor arkitektkonkurrence: Hvordan skal den kommende Nordhavnspark se ud?

    arkitektur ›Den 30 hektar store park, der skal etableres på spidsen af Københavns Nordhavn, skal give plads til leg, aktiviteter, fodbold og fordybelse i naturen, ligesom der skal gøres plads til den grønbrogede tudse og andre dyr
  • Storstilede byggeprojekter skaber ikke den ønskede forandring hos brugerne

    Storstilede byggeprojekter skaber ikke den ønskede forandring hos brugerne

    arkitektur ›Med publikationen 'Social Commissioning – et cirkulært levetidsperspektiv' får bygherrer og rådgivere i byggeriet konkrete forslag til aktiviteter, ydelser og leverancer, som understøtter den positive forandring og sociale værdiskabelse i byggeprojekter
  • Årets Arkitekturborgmester hyldes for at udbrede de 10 bæredygtighedsprincipper

    Årets Arkitekturborgmester hyldes for at udbrede de 10 bæredygtighedsprincipper

    arkitektur ›Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod kåres for at se værdien af arkitekturen som et vigtigt politisk redskab i udviklingen af en attraktiv, levende og bæredygtig by. Det er Arkitektforeningen, der står bag kåringen
  • C.F. Møller plukker ny vicedirektør i Cowi

    C.F. Møller plukker ny vicedirektør i Cowi

    arkitektur ›Søren Adamsen kommer til at lette arbejdet for administrerende direktør, Lone Bendorff, og styrke det øverste ledelseslag. Han var bl.a. Cowis projektdirektør på byudviklingsprojektet Lynetteholmen
  • Tegnestue i Troense henter ny direktør internt

    Tegnestue i Troense henter ny direktør internt

    arkitektur ›Christian Tilma skal styrke Praksis' daglige ledelse og dermed grundlaget for tegnestuens kultur. Han har været en del af Praksis siden 2008, associeret partner siden 2017 og har stået i spidsen for en lang række af tegnestuens projekter
  • Fredning af Utzons Espansiva-hus i høring

    Fredning af Utzons Espansiva-hus i høring

    arkitektur ›Det Særlige Bygningssyn har indstillet, at Espansiva-Huset i Hellebæk i Helsingør bliver fredet. Huset er et eksempel på additiv arkitektur, hvor man kan sammenstille, tilføje og ændre efter behov
  • Aart spiller med musklerne

    Aart spiller med musklerne

    arkitektur ›Arkitektvirksomheden Aart har for nylig vundet fire store opgaver indenfor den almene sektor – heraf to i Vestdanmark, hvor virksomheden har satset på det almene felt som et strategisk indsatsområde gennem de seneste år
  • Micro Living bliver boligkonceptet bag det nye projekt Hillerød Posthus

    Micro Living bliver boligkonceptet bag det nye projekt Hillerød Posthus

    arkitektur ›Ny ejer af Hillerød Posthus vil omdanne det til moderne micro-lejligheder med fokus på bæredygtighed og genanvendelighed. Borgmesteren glæder sig over den betydningsfulde forvandling, der vil skabe spændende boliger tæt ved stationen.