Aktuelle nyheder om byggebranchen - Bad

Badeværelsesdrømme i alle størrelser Monteringen af de nye skabe fra Ifö er gjort så enkel som muligt, så også landets montører får glæde af den nye lancering.

Badeværelsesdrømme i alle størrelser

De små møbler i Renova-serien fra Ifö har længe været løsningen, hvis badeværelsesdrømmene er store, men pladsen begrænset. Nu udvides serien

Del artiklen på

Renova-serien består i dag af flere forskellige typer underskabe og vaske til badeværelset, og serien har været særdeles populær siden den kom på markedet. Nu udvides serien med flere størrelser vaske og skabe i nye farver, så badeværelsesdrømme i alle størrelser og nuancer kan blive opfyldt.

- Vi har i den seneste tid oplevet en stor efterspørgsel på flere produkter i Renova-serien til at indrette forskellige størrelser af badeværelser. Derfor lancerer Geberit nu en stor udvidelse af serien med skabe og vaske i en række forskellige størrelser, fortæller product manager BtC Per Holleufer fra Geberit.

Installering uden dikkedarer
De nye møbler i serien er samtidig en glædelig nyhed for landets travle montører. Ifö har nemlig arbejdet målrettet med at reducere arbejdstiden gennem en mere enkel montering.

- I designet af møblerne har vi gjort monteringsprocessen så enkel og ligetil som muligt. Først monteres en skinne på væggen, hvor skabet hænges op, og herefter er det let at justere placeringen, så den bliver helt perfekt. Ganske enkelt, hurtigt og uden overflødigt tidskrævende arbejde, fortæller Per Holleufer.

Ifö udvider Renova-serien med en række nye skabe og vaske, der passer til ethvert badeværelse uanset størrelse og indretning. Møblerne kan sammensættes og kombineres efter behov, så alle kan få den løsning, de har brug for.

Et overflødighedshorn af muligheder
Skabene i Renova-serien kommer i mange forskellige størrelser, og derfor er badeværelsets størrelse ikke længere afgørende. De mindste med en bredde på 45 centimeter er oplagte til det lille badeværelse, mens de største er en meter i bredden og derfor passer perfekt til det større badeværelse.

Underskabene, vægskabene og vaskene kan kombineres og sammensættes, som man har lyst til, så mulighederne er mange.

Produkterne produceres i de tre farvevarianter højglans hvid, mat grå og børstet elm, der er populære valg af farver til det moderne badeværelse, og som samtidig er et sikkert valg til årene fremover.

Møblerne er udformet i et moderne vinklet design, og alle skabe kommer med integrerede greb. Alle låger og skuffer har soft close og er i et fugtbestandigt materiale.

Udover møbler består serien også af fem vaske, der også fremstilles i forskellige størrelser. Vaskene kan monteres direkte på væggen eller på et underskab alt efter behov. De er alle forseglet med det patenterede glasur Ifö Clean, der gør rengøringen og vedligehold let.

-los


 

Læs mere om Bad

20/3 2018