oktoberfest i fog
oktoberfest i fog
oktoberfest i fog

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Bad

Høster hæder for sæbehylde med bruseskraber Unidrains nylancerede sæbehylde med bruseskraber fra Reframe Collection.

Høster hæder for sæbehylde med bruseskraber

Designvirksomheden Unidrain har vundet Good Design Award for sæbehylde med tilhørende bruseskraber fra serien Reframe Collection

Del artiklen på

I efteråret så Unidrains nye tilbehørsserie Reframe Collection dagens lys. Få måneder efter lanceringen har badeværelsesseriens sæbehylde med tilhørende bruseskraber sikret Unidrain en plads i toppen af den internationale designelite.

En international dommerkomité tildeler nemlig seriens løsning til brusenichen den prestigefyldte Good Design Award, som er af de ældste og mest anerkendte designpriser. Den blev stiftet i Chicago i 1950 af arkitekterne Charles & Ray Eames, Edgar Kaufmann Jr. og Eero Saarinen.

Skjulte magneter
Den nu prisbelønnede sæbehylde består af en integreret bruseskraber, som holdes på plads af et sæt skjulte magneter. På den måde forenes to af badeværelsets helt centrale og uundværlige elementer på en funktionel måde.

Reframe Collection-serien består endvidere af toiletrulleholdere, håndklædestang, håndklædekroge og toiletbørste.

- Badeværelset er blevet et af de mest centrale rum i boligen, som vi bruger flere penge på og ønsker skal emme af personlighed og elegance. Med Reframe Collection forvandles hverdagsoplevelser til luksusoplevelser. Tilbehøret fås i en række forskellige overfladefarver, som skaber et helt nyt udtryk på badeværelset, fortæller Unidrains marketingchef Birgitte Arendsdorf Olsen.

- Vi tror på, at folk vil have intelligent design, der gør hverdagen nemmere og mere inspirerende. Og vi føler, at Good Design-prisen i høj grad er en anerkendelse af netop den tilgang, slutter hun.

-los

Læs mere om Bad

8/1 2018