Aktuelle nyheder om byggebranchen - Bad

Ny hvid vådrumsmembran

Ny hvid vådrumsmembran

Ardex har lanceret en helt hvid vådrumsmembran, der bidrager til optimal udnyttelse af dagslys og belysning

Del artiklen på

Ardex har netop lanceret en helt ny vådrumsmembran, der imødekommer et stort ønske fra landets flisemurere: Ardex 8+9 LW er nemlig helt hvid og kan derfor bidrage til at sikre, at dagslys og belysning udnyttes optimalt, når der laves badeværelser.

- Traditionelle vådrumsmembraner er meget mørke. Det betyder, at du ofte arbejder i næsten sorte lokaler, så snart vådrumsmembranen er påført, fordi vægge og gulv 'sluger' så meget lys, fortæller teknisk rådgiver, Frank Henriksen fra Ardex.

Han fortsætter:
 
- Ardex 8+9 LW er udviklet for at styrke murernes arbejdsmiljø, da den hvide farve skaber markant lysere rum, der bliver mere behagelige at arbejde i. En anden fordel er, at blyantstreger f.eks. også nemt kan aflæses, når væggene er helt hvide, så du får lettere ved at se dine markeringer.
 
Den hvide farve er dog ikke det eneste punkt, hvor den nye Ardex 8+9 LW vådrumsmembran skiller sig ud. Også forarbejdningstiden er blevet justeret for at give murerne ekstra tid på hænderne. Det gør det muligt at kræse for detaljerne i de projekter, der kræver lidt mere end almindelig omhyggelighed. Konkret er den nye membran ca. halvt så hurtig at arbejde med som den populære Ardex 8+9 vådrumsmembran. Første lag hærder derfor på 1,5 time, mens andet lag er tørt og belægningsklart efter 3,5 time. Frank Henriksen uddyber:

- Murerne kan nu aktivt vælge, om de vil bruge den hurtigste vådrumsmembran, der gør det muligt at lave et badeværelse på bare tre dage. Har de brug for mere tid - f.eks. fordi der er ekstra krævende detaljer i projektet - kan de i stedet vælge den nye membran. Den er i øvrigt trods den forlængede forarbejdningstid stadig blandt de hurtigste på markedet, siger han.

Den nye Ardex 8+9 LW påføres med enten malerrulle, pensel eller spartel og udmærker sig bl.a. ved at være elastisk og revnedækkende. Den ETA-godkendte vådrumsløsning kan også med fordel kombineres med andre Ardex-produkter til en samlet systemløsning, der sikrer optimal styrke og holdbarhed af såvel gulve som vægge i vådrummet.

-kj

Læs mere om Bad

15/10 2018