En ellert i sværvægtsklassen 269 HK og en batteripakke på 68 kWh er det bedste, man kan lokke ud af den første fuldt elektriske Transit, og det danske salg ventes at blive på 500 styk eller bedre allerede i indeværende år.

En ellert i sværvægtsklassen

Den nye E-Transit fra Ford vejer mere end en hun-elefant. Uanset om den kommer fra Indien eller Afrika. Prisen følger med, men det gør rækkevidden til ingens overraskelse ikke

Af Jørli Petersen

Det er ligegyldigt, om producenter hedder noget tysk, fransk eller måske Ford. Ingen synes, at en varebil på 3500 kg som ren elbil er en god ide. Men det er ikke noget, man siger offentligt. Det er først, når alle lys er slukket, og alle notesblokke er gemt væk, man kan se de tvivlsomme blikke og den opgivne hovedrysten. For ingen bilfabrik er gået ind i det nuværende el-bil-race med deres gode vilje, og det er denne ubekendte sti, Ford nu betræder, med den nye E-Transit, der, som navnet antyder, er en varebil i den tunge ende.

Transit er den tunge bil med 3500 kg totalvægt. Transit er faktisk blevet så stor, at man udnytter de særlige EU regler, der gør det muligt at køre en elektrisk varebil, der er tungere end de 3500 kg på et helt almindeligt kørekort.

Ford har allerede et meget omfattende modelprogram med den elektriske E-Transit, som allerede ruller på samlebåndet i Tyrkiet. Tungeste E-Transit ryger på den anden side af 4000 kg, og det er forklaringen på, at E-Transit kan have en nyttelast på 1758 kg som kassevogn og hele 2090 kg som chassis.

Det er hensigten, at i hvert fald 500 E-Transit skal på danske nummerplader i indeværende år. Salget er startet, men de første biler ventes til landet i løbet af slut maj – ultimo juni. Prisen på E-Transit hører til blandt de dårlige nyheder, for E-Transit koster fra 463.000 kr. som kassevogn, og vil man selv bygge på et chassis, skal man af med 438.000 kr.

Samme gamle traver
Den næste store udfordring for E-Transit er rækkevidde. Det, man altid taler om, når det handler om elektriske køretøjer, og i særdeleshed når det gælder professionelle køretøjer, som skal udføre et ganske bestemt stykke arbejde uanset vind, vejr og især temperatur.

Den internationale præsentation af E-Transit fandt sted i Barcelona i begyndelsen af maj. På det tidspunkt er udendørs temperatur og klima ikke så stor en udfordring, som det er i Danmark i slutningen af januar. Men ikke engang i Barcelona kan E-Transit køre de 317 km, som Ford angiver som det bedst mulige antal kilometer, før det er tvingende nødvendigt at finde en ladestander.

Rækkevidden er mindre end de 317 km. Hvor meget finder vi ud af, når vi har bilen til test i Danmark. Men vi kan allerede notere, at der nok skal være en E-Transit til de fleste formål, hvor den største elektriske Transit har en varekasse på 15,1 m3.

E-Transit kommer også i to versioner. Med 184 eller 269 HK. Det sidste lyder nærmest skingrende skørt, for med en batteripakke på 68 kWh, betyder det selvfølgelig yderligere begrænsninger på rækkevidde, hvor E-Transit med 184 HK lyder som den bedste løsning til langt de fleste.

Den lille hjælp til at forbedre chaufførens muligheder for at køre lidt ekstra kilometer på en opladning er det nye forbedrede FordPro system. Det er beregnet til flådestyring, men det indeholder også meget mere, og et af de ekstra features er et analyseværktøj, der kan fortælle chaufføren, hvor man gør noget forkert, og hvordan man kører mere optimalt.

Endnu større nyhed på vej
Det vil være forkert at påstå, at Ford er specialister i el-biler, eller at Ford har mange års erfaring med elektriske køretøjer. Ford har her gjort, som de plejer. Når der ikke er nogen udvej, må man købe sig til viden. Så Ford har købt en virksomhed, der ved en masse om el-biler, og E-Transit er resultatet af denne beslutsomme indsats. Men Ford har ikke helt opgivet den mere traditionelle varebil.

Snarere tværtimod.

Sammen med E-Transit – måske endda i skyggen af E-Transit – har Ford søsat den største Transit til dato. En 5-ton varebil med nyttelast på knap 2400 kg og med en yderst traditionel motor. Det er en 2-liters 4-cylindret med 170 HK og 10 trins automatgearkasse.

Denne varebil kører på det samme samlebånd i Tyrkiet som den elektriske. Og ja, ny 5-ton Transit ventes at være en del billigere end E-Transit.

15/7 2022
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til