Hvad koster en varebil?Renault sætter endnu engang priserne ned på sine el-biler. Det gør Renaults modeller markant billigere end alle konkurrenter. Renaults dieselbiler holder prisen denne gang.

Hvad koster en varebil?

BygTeks bil-journalist, Jørli Petersen, har holdt skarpt øje med prisudviklingen på varebiler, siden Renault ændrede spillets regler ved at sætte prisen på el-biler markant ned i oktober. Her tager han temperaturen på markedet

Af Jørli Petersen

Da Renault lavede deres egen form for Teslabombe i forbindelse med udstillingen af ellerter i Bella Center i slutningen af oktober, skrev vi, at det skulle blive interessant at se prisudviklingen den kommende tid.

Ingen havde på det tidspunkt fantasi til at forestille sig, at næste drastiske udspil skulle komme fra samme side.

Fra Renault.

I slutningen af oktober satte Renault et lighedsregn mellem prisen på en el-varebil og den tilsvarende model med dieselmotor og automatgear.

Den prispolitik følger man ikke længere. Dieselbilerne holder prisen, men ellerterne bliver endnu billigere, så Renault satser benhårdt på at rydde det danske marked for el-varebiler, og de nye priser er følgende.

Renault Kangoo e-Tech 187.000 kr. før moms.
Renault Trafic e-Tech 212.000 kr. før moms.
Renault Master e-Tech 265.000 kr. før moms.

Til konkurrenterne er der kun et budskab. Prik tænder i den eller stik den - hvis i kan!

Med Renaults uventede januar-udspil på noget, der ligner to-års dagen for Teslas tilsvarende på personbiler, laver vi en hurtig sammenligning på priser. Som altid går vi efter den billigste model, og da det er varebiler, er den opgivne pris altid plus moms.

Vi lægger ud med de skrappeste konkurrenter - Ford e-Transit Custom. Her er man nu 99.000 kr. dyrere end konkurrenten Trafic. Den store e-Transit er med et trylleslag blevet 169.000 kr. dyrere end konkurrentern Master.

Næste store konkurrent er Volkswagen: Her er e-Transporter 98.000 kr. dyrere end Renault Trafic.

Mercedes sakker længere og længere bagud. e-Vito er nu 205.000 kr. dyrere end Renault Trafic.

Helt så slemt er det ikke med e-Sprinter, hvor forskellen til e-Master 'kun' er 161.000 kr. i billigste udgave. Peugeots e-Expert er 101.000 kr. dyrere end e-Trafic, mens e-Boxer er 135.000 kr. dyrere end konkurrenten Master.

Og så synes Toyota at være lidt tabt af feltet ved at være 131.000 kr. dyrere end Renault Trafic.

Krøllen på halen for Renault er, og det siger man åbenlyst, at man vil erobre en kraftig fremgang på det danske marked for el-varebiler. Området er en klar prioritet for Renault, og herefter kan vi læne os tilbage og vente i spænding, for hvad vil konkurrenterne nu gøre?

Vi kan især have medlidenhed med både Ford og Volkswagen. Ford har netop lanceret deres e-Transit under stor stilhed, mens Volkswagen er ved at gøre klar til introduktion af den nye model e-Transporter.

26/1 2025
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til