Kia går linen ud med SportageKia slår på stortromme for at få en større andel af det stigende SUV-marked, og Sportage er blandt de absolut bedste.

Kia går linen ud med Sportage

Man føler sig godt tilpas bag rattet i Kia Sportage; en veludført kabine med mange gode detaljer, god aflæggeplads, godt udsyn fra førersædet og en nogenlunde problemfri ind- og udstigning

Af Jørli Petersen

Kia går linen ud med den nye Sportage. Fra at være almindelig stangvare i den lette SUV-brigade, er Sportage pludselig blevet et af klassens meget skarpe skud, og selv om Kia Sportage ikke nåede med blandt de fem nominerede til Årets Bil i Danmark 2017, var den på min liste over årets fem bedste nye biler.

På den måde har vi således meldt ud, at Sportage hører til blandt favoritterne, så der er ikke alvorlige kritikpunkter til Sportage som helhed, men ingen er fuldendt, og visse modeller kan virke dårlig tilpasset sit formål.

Kias ombyggede Sportage er en af de  biler, som kun er veltilpasset, hvis man bor eller har virksomhed i et område, hvor man ikke behøver køre så forfærdeligt mange kilometer, for motoren i denne Sportage er Kias 1,6 liters turbo-benzin med direkte indsprøjtning, og selv om vi godt kan forstå Kias lyst til at vise bilen frem, og vise motorens pænt mange kvaliteter, er det mere så som, når bilen kombineres med kulørte plader og skillerum bag de to forsæder.

Veloplagte heste
Kia Sportage er udgave nummer to af nogenlunde samme bil inden for et år. Fætter Hyundai Tuscon er den nære slægtning, og de to biler deler groft sagt teknik og metode, men der er overraskende stor forskel på Sportage og Tuscon, både i design, førsteindtryk og især i køremåde.

Fætter Tuscon er bilen, der har det bedst på den lange lige landevej, hvor Sportage er bilen, der klarer sig på både snoede veje, let terræn hvis valget af model er tilpasset kørsel i terræn, og så kan Sportage også begå sig på motorvej.

Opsætning af undervogn er ganske vellykket, den høje bil kan listes gennem pænt skarpe forhindringer uden det bliver alt for kritisk, styringen er også ganske god for klassen, og så vender vi tilbage til den 1,6 liters turbomotor, som vil gøre sig godt for familien med begrænset kørselsbehov med 177 temmelig veloplagte heste.

Modsat mængden af heste, er vi knap så imponeret af motorens drejningsmoment, hvis største kvalitet er at være konstant fra 1500 til 4500 omdrejninger, men generelt er den rå trækkraft lige i underkanten, mens benzinforbruget er lidt i overkanten. De opgivne 13,7 km/t i gennemsnit holder hverken i byretten eller på landevejen, man skal regne med 10-11 km per liter hvis man kører nogenlunde pænt og blandet.

Fest og komfort
Kia Sportage har som nævnt i indledningen en ganske høj placering på vor lette SUV-hitliste. Det skyldes en heldig hånd med både bil, pris, garanti og især den daglige omgang med bilen. Man føler sig rigtig godt tilpas bag rattet i Sportage, en veludført kabine med mange gode detaljer, god aflæggeplads, godt udsyn fra førersædet og en nogenlunde problemfri ind- og udstigning.

Trailervægten på maksimalt 1900 kg tæller også til Sportages fordel, men vi hæver et lille signal som advarsel. Vi har ikke haft lejlighed til at smide 1900 kg efter Sportage 1,6 turbo-benzin, men vi tror ikke det er lykken. Det må betragtes som en nødløsning, en lovlig mulighed i en snæver vending.

Vi har også den vanlige indvending over Kias noget triste skillerum. I en bil som Sportage ødelægger det en stor del af den daglige fornøjelse. Vi drømmer søde drømmer om en mere nydelig – kald det diskret – type skillerum, og som udgangspunkt skal der kun sættes grimme ting op bag førersædet, mens den store øvelse med skillerum bag passagersædet bør ske på udtrykkelig opfordring fra hver enkelt køber.

Resultatet af denne test må være, at Kia Sportage henter en god karakter som gennemsnit, det er bilens komfort, design, indretning og køremåde der trækker op, mens benzinmotorer til en varebil af denne type kræver en helt speciel køber, som også skal tænke tanken til ende, for en varebil af denne type med benzinmotor, kan være vanskelig at få solgt om nogle år, så hvis der skal andet end hvide plader på en Sportage, skal der være diesel i maskinrummet.

Kia Sportage 1,6 T-GDI Van:
Pris: fra 179.999 kr excl moms
Pris for testbil: 243.998 kr excl moms
Motor: 1,6-liter 4-cyl
6-trins
177 HK v. 5500 o/m
265 Nm v. 1500-4500 o/m
0-100 km/t: 9,2 sek
Tophastighed: 205 km/t
ECE-snit: 13,7 km/l
Kørevægt: 1678 kg
Totalvægt: 2120 kg
Trailer: 750/1900 kg
CO-2: 169/km

15/11 2016
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
  • Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    biler-til-byggebranchen ›Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
  • For 800.000 kroner luksusvarebil

    For 800.000 kroner luksusvarebil

    biler-til-byggebranchen ›Man får lov at betale for den nye Mercedes Vito, men det er ikke svært at se hvorfor. Mercedes Vito VLE er spækket med eksklusivt udstyr, stor rækkevidde og intelligent design
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”