VW's første seriøse el-bilVW smugstarter sommerens salgsstart med en kort udstilling af VW's første seriøse el-bil, der også kommer som ombygget dansk varebil.

VW's første seriøse el-bil

VW træder for alvor ind i el-bilernes verden med den nye ID.3, der udelukkende er født som personbil og som 100 % elbil

Af Jørli Petersen

Udvendigt er ID.3 som en Golf, indvendigt som en Passat, og hvis ikke man tror på det udsagn, kan man lægge vejen forbi Strøget i København lige over for Illum og se nærmere på ID.3, hvor bilen er udstillet frem til d. 20. januar.

VW kickstarter med en kort udstilling af en prototype af ID.3 - en bil der kommer med tre typer elmotor og tre størrelser batteri. Priserne starter ved 280.000 kr. inkl. fem års garanti, og nu skal det bliver interessant at se, om dette nye tiltag på garantifronten også kommer til at gælde for forårets nye VW Caddy.

Det helt stor spørgsmål er: Hvor mange biler kan VW levere? Interessen er næsten voldsom, da flere har allerede skrevet under på en foreløbig aftale, og i februar klapper fælden. Vil man være blandt de første, skal der skrives endeligt under i februar. Men ID.3 kan også ses i et helt andet perspektiv, for flere kommuner har nu et åbenlyst krav om el-biler, før kommunen gider benytte et firma som leverandør, og her kommer den gode, men også anderledes nyhed:

Udvendigt er ID.3 som en VW Golf, indvendigt er kabinen som en Passat, mens bagagerummet er som på en Polo på en god dag. Den høje bund i el-bilen kan dog gøre det vanskeligt at få ID.3 godkendt som varebil.

ID.3 kommer som Van, bekræfter VW - ingen ved dog hvornår. Der skal først laves et dansk ombygningskit til ID.3, for man kan ikke bare snuppe et ombygningssæt fra Golf, da det ikke passer.

ID.3 har bagagerum i størrelse Polo, hvis det går højt. Samtidig er bunden i bagagerummet noget højere end normalt, og selv om der er dobbeltbund, er det alligvel lidt usikkert, om ID.3 i det hele taget kan opfylde de krav, der gælder for ombyggede danske personbiler. Men VW har sikkert været på gerningsstedet med en målepind, så mon ikke den slipper gennem nåleøjet hos Skat.

Til gengæld skal man være forberedt på, at ID.3 som varebil er noget dyrere end en standard ID.3 personbil. Det koster at ombygge en ID.3 til Van, og vi gætter på et sted omkring 30.000 kr. Så den billigste ID.3 Van vil lande omkring de 310.000 kr. inkl. moms, og det er en helt ny situation for danske virksomheder at skulle betale mere for en varebil, end man skal betale for samme bil på hvide nummerplader.

15/1 2020
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • En forklædt F-serie

    En forklædt F-serie

    biler-til-byggebranchen ›Den nye Ranger Super Duty er gigantisk og minder mest om en anden af Fords populære serier. Den får næppe mange købere på det danske marked, men for de få, der er, er der ekstremt meget bil for pengene
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under