I en svær tid øger entreprenør anlægsarbejdet Foto: OK Entreprise.

I en svær tid øger entreprenør anlægsarbejdet

Som led i virksomhedens vækstplaner skruer OK Entreprise op for blusset med deres anlægsarbejder

OK Entreprise i Karlslunde sparker gang i 2024 med en markant udvidelse. Virksomheden sætter fokus på deres afdeling for anlægsarbejder.

- Vi er klar til at udvide vores aktiviteter, og fortsætte udviklingen for OK Entreprise, der branchens udfordringer til trods har vist sig positiv, siger direktør Jannik Kampmann.

- Vi sætter derfor mere fokus på anlægsarbejder, og til det har vi ansat Steen B. Andersen, der kommer med 30 års erfaring. Afdelingen vil løbende blive udbygget og vil omfatte vand, varme, jord og kloak, LAR-anlæg, byggemodning og infrastrukturarbejder.

- Derudover sætter OK Entreprises erfaring med betonarbejde os istand til at tilbyde in situ støbte bygværker i egenproduktion. Et samlet setup vi betragter som ret ideelt, fortsætter han

Tallene fra 2023 viser at byggebranchen bredt set er under pres, men OK Entreprise vælger at skrue op for aktiviteterne.

- Vi er fuldt bevidste om, hvordan det er i branchen, men har også tro på egne evner. Vi mener selv, at vi er et godt sted og er ikke klar til at stille os tilfredse med, hvad vi har opnået, siger Jannik Kampmann.

Anlægsarbejder er ikke nyt for OK Entreprise, men det er først nu, at det bliver etableret som en selvstændig afdeling og bliver et fokusområde.

-dc

3/4 2024