left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Brændeovne

Varebiler er fortsat tyvenes eldorado

Varebiler er fortsat tyvenes eldorado

Ifølge tal fra Rigspolitiet blev der anmeldt 1.048 tyverier fra last- og varebiler i årets tredje kvartal, og det er en lille stigning i forhold til samme periode året før.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Mange håndværkere har i fælere år spurgt sig selv, hvorfor i alverden myndighederne har så travlt med at kontrollere biler, der kører ind i Danmark, men ikke ud af Danmark.

Det er nemlig ingen hemmelighed, at nogle udenlandske håndværkerbiler, når de skal hjem, har læsset bilen med tyvekoster fra ikke mindst danske VVS og el-virksomheder,

Tallene viser, at cirka 25 procent af danske el- og vvs-virksomhed indenfor det seneste år har været ramt af indbrud og tyveri i deres servicebiler, og derfor efterlyser TEKNIQ bedre adgang til indbrudsdata for at bremse de ubudne gæster.

Koster dyrt
Maria Schougaard Berntsen, der er cheføkonom hos TEKNIQ, slår fast, at det er et kæmpe problem for de ramte virksomheder:

- De mister værktøj og materialer, men de må også lade de ramte biler stå stille, indtil det stjålne er blevet erstattet, og medarbejderne kan fortsætte arbejdet. Samtidig er det meget svært at forebygge denne form for indbrud, når man ikke har et aktuelt overblik over, hvor tyvene huserer, siger hun.

Stigende problem
Ifølge tal fra Rigspolitiet blev der anmeldt 1.048 tyverier fra last- og varebiler i årets tredje kvartal, og det er en lille stigning i forhold til samme periode året før.

Stigningen kommer efter et første halvår, der ellers viste et beskedent fald, og niveauet er ifølge TEKNIQ stadig alt for højt:

- Varebilerne er tilsyneladende et meget eftertragtet bytte, og det er beklageligt, at udviklingen nu igen går den forkerte vej. Samtidig er det et problem, at vi skal helt hen til årets slutning, før vi kan få tallene for tredje kvartal. Hvis vi i stedet havde data i realtid både nationalt og lokalt, ville både virksomheder og myndigheder bedre kunne kortlægge tyvenes fremgangsmåder og forebygge deres hærgen, siger Maria Schougaard Berntsen.

Medlemsundersøgelsen viser desuden, at 27 procent af installationsvirksomhederne i nogen eller højere grad oplever, at indbrud og tyveri fra servicebiler er et stigende problem.




Læs mere om Brændeovne

12/1 2021