1000 boliger får genbrugsvarme fra gipsfabrikKnauf genanvender gipsen fra gamle plader til produktion af nye gipsplader. Her ses et bjerg af genbrugsgips, der er klar til at blive anvendt i en ny plade. Foto: Nordjyske/Henrik Bo

1000 boliger får genbrugsvarme fra gipsfabrik

Til efteråret kan 1000 husstande lune sig med genbrugsvarme fra Knaufs gipsfabrik i Hobro. Det sparer Hobro Varmeværk for 6500 tons træflis om året og giver 250 færre lastbiler på vejene

Samfund - Energi - Genbrug

På Knauf i Hobro har de et mantra om, at intet må gå til spilde. Derfor har en stor del af produktionen siden 1990’erne været baseret på genbrugsgips. Men produktionen af gips kræver meget energi. Derfor har Knauf nu indgået en aftale med Hobro Varmeværk om at sende en del af overskudsvarmen til værket, så det gør nytte blandt borgerne i Hobro:

- Vi er virkelig glade for, at overskudsenergien fra vores produktion nu kommer lokalområdet til gode. Vi har i mange år brugt en del af vores overskudsvarme internt, men vi har stadig en del varme at dele ud af. Derfor har vi investeret knap 10 millioner kroner i et anlæg, der gør det muligt at sende varmen tilbage til Hobro Varmeværk og videre ud til forbrugerne, siger Morten Søborg adm. direktør i Knauf A/S.

1000 husstande får overskudsvarme
Hobro Varmeværk fyrer til daglig med biomasse i form af træflis, men takket være den nye aftale kan de reducere forbruget af træflis med 6500 tons årligt. Det betyder, at mindre træ går op i røg, og der kommer 250 færre lastbiler på vejene om året. Samtidig skal Hobro Varmeværk betale 152.000 kroner mindre om året for Knaufs varme.

- Overskudsvarmen fra Knauf dækker behovet for 1000 husstande årligt. Det betyder, at vi kan vækste og samtidig udskyde en planlagt investering til langt ud i fremtiden. Om sommeren vil overskudsvarmen dække det samlede energiforbrug, så vi kan slukke vores eget anlæg og dermed spare el og ressourcer. Samtidig åbner det mulighed for, at vi kan renovere vores anlæg billigere, da vi kan renovere over en længere periode. Det er en helt igennem god aftale for Hobro Varmeværk, siger driftschef i Hobro Varmeværk Mikkel Grathe.

Samarbejdspartnerne ved tørreovne: fra venstre ses Knaufs adm. direktør Morten Søborg, fabrikschef på Knauf Claus Bertelsen, Hobro Varmeværkets driftschef Mikkel Grathe og bestyrelsesformand i Hobro Varmevæk Rino Wibe Sørensen. Foto: Nordjyske/ Henrik Bo

Cirkulær økonomi
I Knauf ser de frem til at den nye aftale går i luften. Her har de gennem længere tid arbejdet på at reducere miljøaftrykket og tager så meget gips tilbage som muligt for at sikre en høj genanvendelse.

- Gips har den særlige egenskab, at det kan bruges igen og igen fra plade til plade. Derfor har vi fokus på at få så meget gips retur som muligt, så vi kan holde gipsen i konstant kredsløb og undgå spild. Nu har vi taget næste skridt mod en mere bæredygtig produktion med vores aftale med Hobro Varmeværk. Det er en stor dag for os, slutter Morten Søborg.

-jhn


26/2 2020
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger