Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

125 millioner kroner til projektering af universitetsbyggeri i OdenseOdense Universitetshospital skal arbejde tæt sammen med forskere og studerende

125 millioner kroner til projektering af universitetsbyggeri i Odense

Men det er ikke Byggestyrelsen, der får ansvaret for det samlede byggeri til 1,6 milliarder kroner. Sporene fra Niels Bohr Instituttet skræmmer

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har i en ansøgning til Folketingets Finansudvalg bedt om tilslutning til at færdigprojektere et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) til Syddansk Universitet i Odense.

Der afsættes i første omgang 125 millioner kroner til projekteringen, der også betyder, at Bygningsstyrelsen i forbindelse med byggeriet indgår aftale om et mageskifte med Region Syddanmark, hvor styrelsen sælger en ubebygget grund uden offentligt udbud til regionen.

Direkte ved hospital
SUND danner ramme for forskning, uddannelser og innovation inden for det sundhedsvidenskabelige område, og i forbindelse med Region Syddanmarks planer om at flytte Odense Universitetshospital (OUH) til et nybyggeri syd for Syddansk Universitets campus i Odense, ønsker universitetet at flytte SUND til en placering i direkte tilknytning til Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).

- Nærheden til Nyt OUH vil få stor betydning for samarbejdet og det tværfaglige miljø, der er
mellem universitetets fem fakulteter og OUH. Koblingszonen mellem de to byggerier indgår i projektet Nyt SUND, oplyser ministeren til Finansudvalget.

50.600 kvadratmeterr
SUND råder i dag over cirka 40.000 kvadratmeter i Odense, men på grund af stigende aktiviteter ønsker Syddansk Universitet en arealudvidelse i forbindelse med projektet.
Det er anden etape af et samlet nybyggeri, hvor første etape var en selvstændig bygning på cirka 4.400 kvadratmeter.

Anden etape af Nyt Sund, tre etager, bliver cirka 50.600 kvadratmeter.

1,6 milliarder kroner
Det er dog Vejdirektoratet, der midlertidigt får det styrings- og udførelsesmæssige ansvar for gennemførelsen af fire af Bygningsstyrelsens byggeprojekter, herunder Nyt Sund.

Det skyldes den voldsomme fordyrelse af byggeriet af Niels Bohr Bygningen, der har fået politikerne til at overføre ansvaret til andre, end man sædvanligvis ville have haft.
Nybyggeriet forventes overdraget til universitetet i første halvår 2022 inden for en forventet økonomisk ramme på op til 1,6 milliarder kroner.

Læs mere om Byggeri

16/4 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder