Aktuelle nyheder - Byggeri

59 procent af de kontrollerede virksomheder havde ikke rent mel i posen

59 procent af de kontrollerede virksomheder havde ikke rent mel i posen

Det såkaldte ’fælles myndighedssamarbejde’ fejrer i år ti års jubilæum. Skat gennemførte sidste år flere end 2.900 kontroller, hvoraf cirka 1.700 førte til skattemæssige reguleringer

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge skatteminister Jeppe Bruss betaler myndighedernes indsats mod social dumping sig, idet SKAT kontroller sidste år førte til skatteopkrævninger for godt 300 millioner kroner.

Erfaringerne viser, at næsten tre ud af fem kontroller førte til reguleringer.

Det såkaldte ’fælles myndighedssamarbejde’ fejrer i år ti års jubilæum, og gennem årene har SKAT sammen med politiet og Arbejdstilsynet haft et skærpet fokus på at sikre, at arbejde i Danmark foregår efter danske love og regler. Løn- og arbejdsvilkår er det op til fagbevægelsen at sikre overholdes.

De fælles aktioner gennemføres på arbejdsplader, hvor der er mistanke om social dumping og brug af illegal arbejdskraft. Det gælder ikke mindst på byggepladser.

Rekord i 2021
Det er SKAT’s opgave at kontrollere, om de udenlandske virksomheder og arbejdstagere er skatte- og momsregistreret, om skatte- og momskrav er angivet og betalt.

Hvis SKAT’s finder fejl i og manglende betaling af skatter og afgifter, sender de efterfølgende en opkrævning.

Indsatsen mod social dumping satte rekord i 2021 med opkrævninger for over 300 millioner kroner, og samlet har SKAT’s indsats ført til opkrævninger for mere end 1,5 milliarder kroner 2015.

Opkrævningerne opgøres på baggrund af eksempelvis ændringer i angivelse af indkomst, moms eller skattebeløb indeholdt for ansatte, og kontrolindsatsen er blevet mere effektiv

Afsluttede gamle sager
Skatteopkrævningerne opgøres i det år, hvor kontrollen afsluttes. En af årsagerne til den høje opkrævning i 2021 er, at SKAT i månederne under COVID-19-nedlukningen ikke deltog i kontrolaktioner og andre udgående kontroller og derfor fokuserede på at afslutte sager fra tidligere kontroller.

Det har ført til et relativt højt antal afsluttede sager med reguleringer i 2021 med en samlet høj skatteopkrævning til følge.

I 2021 gennemførte SKAT godt 2.900 kontroller, hvoraf cirka 1.700 førte til skattemæssige reguleringer. Det svarer til, at 59 procent af alle kontroller har ført til reguleringer:

- Den seneste opgørelse over Skattestyrelsens indsats mod social dumping viser heldigvis også, at den styrkede kontrol virker efter hensigten, og at kontrollerne rammer mere præcist end tidligere,” siger skatteminister Jeppe Bruus

Forebyggende virkning
Kontrolindsatsen og de efterfølgende reguleringer har ifølge skatteministeren også en forebyggende virkning, idet det er med til at understøtte, at de pågældende virksomheder fremover selv får registreret og angivet deres skatte- og momsmæssige forhold korrekt.

SKAT gennemfører også en række vejledningsinitiativer med henblik på, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere følger reglerne, ligesom der er et tæt samarbejde med andre landes skattemyndigheder om at bekæmpe snyd på skatte- og afgiftsområdet for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

Læs mere om Byggeri

18/5 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.